Regeringen overvejer at åbne gymnasium eller erhvervsskole på Nordals

10. oktober 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fået lavet et notat, hvor 15 byer er blevet udpeget. Her mener man, at der er grundlag for at undersøge mulighederne for at få en ungdomsuddannelse.

“Vi ved, at flere unge falder fra uddannelsen, hvis ikke de ligger i nærheden. Det problem vil vi fra regeringens side tage initiativ til at løse, siger ministeren til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordborg er, sammen med 14 andre mindre byer, med på listen og kravet for at være med er, at byerne, som minimum skal have 10.000 indbyggere og ikke have en ungdomsuddannelse.

Byrådsmedlem Jan Prokopek Jensen, der kender Nordals rigtigt godt fra sin tid som borgmester i Nordborg synes, det er en glimrende idé med en ungdomsuddannelse i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er alletiders idé, hvis der kommer en erhvervsskole eller et gymnasium i Nordborg”, siger han til SønderborgNYT.

I dag tager unge fra Nordals til Sønderborg for at tage deres ungdomsuddannelse.