Integration skal føre til job, fritidsliv og samfundsborgerskab

7. september 2018 Samfund

Når flygtninge, og familiesammenførte skal integreres i Sønderborg Kommune, så er det kommunens Integrationscenter, der spiller en vigtig rolle.

Det går rimeligt godt med at få mændene i job – men der er længere mellem flygtningekvinder, som finder en plads på arbejdsmarkedet. Tallene i Sønderborg matcher tallene på landsplan. Faktisk er Sønderborg Kommune tildelt i alt knap 2 mio. kr. i bonus fordi kommunen i særlig grad lykkedes med at få flygtninge i beskæftigelse.

“Vi lykkes med at få kvinderne i uddannelse, fordi det ser de noget prestige i. Her nyder vi godt af, at samarbejdet med SOSU-skolen som laver nogle introforløb til både SOSU-uddannelser og de pædagogiske uddannelser, der er brug for på velfærdsområdet”, siger Marianne Krarup, leder af Sønderborg Kommunes Integrationsafdeling.

I nogle kulturer har det at blive håndværker en lavere status end i Danmark.

“Men at arbejde med at hjælpe ældre og syge, høster anerkendelse. Toppen af alt er at være advokat eller selvstændig erhvervsdrivende”, siger formanden for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Jan Prokopek.

Netværk

Jan Prokopek finder et Søren Kirkegaard-citat frem og der står:

“For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg kunne forstå mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, som han forstår”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har sat os ind i den kultur, som vores nye borgere kommer fra og når vi får kvinderne på skolebænken, så bliver de en del af et netværk og får et indblik i det danske samfund”, siger Marianne Krarup.

De kvinder, der f. eks går på SOSU-skolen, eller er i gang med en HF, taler med andre flygtningekvinder og det får flere til at ville være med.

“Uddannelse giver flygtninge kendskab til danske forhold og de vilkår, her er, mens passiv forsørgelse ikke fører til noget som helst”, siger Jan Prokopek og tilføjer, at det ikke alene er flygtninge på integrationsydelse, der kan få hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

På landsplan er der en del veluddannede flygtningekvinder, der aldrig kommer i gang på arbejdsmarkedet.

“Når flygtninge er i uddannelse er de på SU og sådan set ude af det kommunale system. Men vi vil rigtigt gerne følge dem og andre selvforsørgende og guide dem i retning af job”, siger Marianne Krarup.

Familie-kulturen

I nogle kulturer er det sådan, at det er mændene, der lever det udadvendte liv, mens kvindernes opgave er at passe hjem og børn – og det er den ældste mand i familien, som er patriarken, der bestemmer stort set alt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Derfor bruger vi vores familiekonsulenter, som fortæller flygtningefamilier, hvordan det er i Danmark, og hjælper den enkelte til at blive selvhjulpen”, siger Marianne Krarup.

“Kvinder er i nogle kulturer lavere placeret i hierakiet og deres opgave er at passe børn og hjem. At de måske har en akademisk uddannelse ændrer ikke ved det”, oplyser Henrik Kokborg som er konsulent for IntegrationsINFO – der har specialiseret viden om den gruppe af flygtninge og efterkommere, der har svært ved at klare sig i det danske samfund.

Dansk kultur er, at vi – både børn, kvinder og mænd – sætter spørgsmålstegn ved alle former for autoritet.

“Og det nye tiltag med, at helt små børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier skal i daginstitution, betyder, at de tidligt lærer at stille spørgsmål, når de får at vide, hvordan noget skal være”, siger Jan Prokopek, der ser tiltaget som en mulighed for at få påvirket familiekulturerne og få børn og unge med anden etnisk baggrund til at se sig selv som vigtige og aktive samfundsborgere, så de ikke alene lever for familien.

Sådan er det her

I Integrationsafdelingen er der 243 personer på integrationsydelse.

“Og når vi skal hjælpe mændene i job, så går de naturligt efter de at hurtigt få et job med en løn.  Heldigvis har de gode jobmuligheder på eksempelvis slagteriet i Blans og hos Arkil”, siger Marianne Krarup til SønderborgNYT.

Ligesom når Jobcentret snakker job med danske ledige, så handler det først og fremmest om at gå efter det, som den enkelte har lyst til at uddanne sig til eller arbejde med, og naturligvis ud fra hvad der er realiserbart ud fra virksomhedernes behov.

Marianne Krarup fortæller videre, at kvinder ønsker for eksempel køkkenjobs og de vil meget gerne lave det, som de laver i hjemmet. Flere og flere sigter også efter SOSU-området, hvor der er mangel på medarbejdere.

Hvad koster indsatsen?

Budgettet i Integrationscentret indeholder både hjælp til bolig, ydelse, indsatser m.m. og er på 32, 6 millioner kroner.

“Vi får en hel del af dem ind igen via tilskud som vi modtager for gode resultater for at få flygtninge i arbejde og ved bestået danskuddannelse, , så i store træk koster det ikke kommunen penge”, siger Jan Prokopek.

Jan Prokopek kalder det for en god forretning:

“For det første koster det ikke penge og for det andet, så hjælper det flygtningene til et bedre liv, at de får et job”, siger han og fortsætter:

“Ser vi på de socialøkonomiske gevinster, så kan vi firkantet sige, at i stedet for at udbetale integrationsydelser, så får kommunen skattekroner”.

Fritidsliv

At flygtninge kommer i arbejde er selvfølgelig godt for samfundet og for den enkelte flygtning og hans eller hendes familie. Men et godt liv består ikke alene af et arbejds- og familieliv. Både flygtninge og indfødte danskere skal være en del af samfundet, samfundsborgere.

“Når der arbejdes med integration, så skal der også et fritidsliv med i pakken. Så vi har ansat en integrationskonsulent, der arbejder på at få flygtninge ind i foreningslivet”, siger Jan Prokopek.

I foreninger er job, titler og nationalitet ikke vigtige ting. Her mødes alle på lige fod og med et særligt formål, som sagtens kan være at spille fodbold, hjælpe andre og alt muligt andet.

Foreningsliv giver venner og omgangskreds – og flygtninge får mulighed for at opleve, hvordan danske familiestrukturer er.

“I fritidslivet får flygtninge et netværk, som altid er der. Det offentlige i Sønderborg er jo kun til rådighed mellem kl. 08 og 16”, siger Jan Prokopek. “Men på helligdage, i weekender og hverdage mellem 16 og 08 holder de ansatte fri”, siger han.

Udvalgsformanden er ikke tilfreds

Jan Prokopek er tilfreds med den indsats, som Marianne Krarup og hendes medarbejdere laver.

“Vi er i de seneste år blevet meget bedre til integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune, men vi kan altid gøre det bedre. Alle og enhver kan altid gøre det, som han eller hun laver, lidt bedre og hvor så jeg dog gerne, at endnu flere gjorde det i kommunen. Det ville aflive middelmådigheden som mål”, siger han.

“Og mange gange handler det bare om at reflektere over det arbejde, som man laver så det ikke bliver præget af automatik, men af resultater for borgeren. Det kan vi blive endnu bedre til”.

 

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
22. januar 2022 Uddannelse, Sønderborg

Statsskolen – måske det rette valg til din ungdomsuddannelse

22. januar 2022 Uddannelse

Den 3. februar er der Åbent Hus på Statsskolen og det er et arrangement, hvor elever fra grundskolernes afgangsklasser kan komme på besøg og finde ud af, om Statsskolens gymnasie- eller hf-klasser er den rigtige ungdomsuddannelse for dem. Åbent Hus-dagen kan du læse om på Statsskolens hjemmeside, som du finder her. “Det er en snart […]

Læs mere...