Klatreklubben indvier lørdag deres nye lokaler

15. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Klatreklub flytter lørdag til nye lokaler i Humlehøjhallerne og fejrer det med to konkurrencer, først en boulder konkurrence fra kl. 11-14, og kl 15-17 er der DM i dyno.

Klatring er i dag en af de hurtigstvoksende sportsgrene i Danmark, hvor der under organiserede forhold er mulighed for at blive udfordret på både teknik og styrke. De nye klatrevægge giver mulighed for at klatre ruter fra 3 -12 m i højden, og ud under loftet i hallen.

Bouldering er klatring uden seler og reb, hvor det gælder om, at klare flest problemer indenfor den givne tidsramme. Problemerne er korte ruter, der typisk kræver både kreativitet og styrke, for at klare de stigende sværhedsgrader.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dyno er en dynamisk og actionpræget klatredisiplin, hvor det fra et fast startpunkt gælder om at springe længst, og gribe fat i greb højere oppe på klatrevæggen. Det er anden gang der arrangeres DM i dyno.

 De nye rammer

De nye lokaler har vi fået stillet til rådighed af Sønderborg Kommune, hvor vi deler Hal 2 i Humlehøjhallerne, med det nye springcenter. Klatreklubbens medlemmer har selv stået for alt arbejde med væggene. Det gælder både planlægning, indkøb og opsætning. Hele projektet har kun været muligt på grund af masser af frivilligt arbejde (+2000 timer). Medlemmerne har virkelig knoklet og er stolte af resultatet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Klatreklub er startet i 2007, og har lige siden haft til huse på idrætsskolen IHS i Sønderborg, hvor de har lejet sig ind, og bygget til på IHS´s klatrevæg. De har i flere år ønsket at få egne lokaler, og dermed mere klatretid og mere indflydelse på klatrevæggene.

Sønderborg Klatreklub har ca. 70 aktive medlemmer, heraf ca. 25 juniormedlemmer, og regner med at trække flere til fra oplandet, nu hvor klubben har fået nye og væsentligt større faciliteter.

I pausen mellem de 2 arrangementer fra kl. 14-15 vil der være officiel indvielse af klatrefaciliteterne, hvor der serveres lidt mad og drikke sponsoreret af Sønderborg Kommune.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...