Universe åbner lørdag den 1. juni en ny attraktion i parken nemlig; et interaktivt animeret show med robotten Robert. Få illusionen af at møde en ægte robot takket være den moderne teknologi.
Har du nogen sinde ønsket at kunne tale med en robot? Med den nye virtuelle væg i Cumulus er det muligt at få illusionen af at være en del af en animeret film. Det er nemlig dig, som robotten taler til.
Robert glæder sig til at snakke med børn.
Robert-Showet i Universe kombinerer state of the art-teknologi med kreativ underholdning og en snært af læring. Et show, som imponerer gæsterne og skaber nysgerrighed omkring den moderne teknologi.
– Det nye interaktivt animerede show ROBERT i Cumulus er fuld af ’Wow faktor’, som vi ved at gæsterne i parken er vilde med. Det er et interaktivt show, som giver gæsterne en sjov oplevelse, samtidig med at de lærer noget om fart, som er årets tema i Universe, siger adm. direktør i Universe Pia Bech Mathiesen.
Et show ud over det sædvanlige
“Hvordan kan det lade sig gøre”er den typiske reaktion fra publikum. Hemmeligheden er, at der på den virtuelle væg er monteret et kamera. På den måde kan den skjulte skuespiller se publikum med hvem han interagerer. Skuespilleren ved kontrolpanelet kan således henvise til gæsternes specifikke udseende og opførsel. Skuespillerens præstation er en kombination af drilleri og improviserede svar på gæsternes spørgsmål og kommentarer. Stemmen fra den talende figur vil være tilpasset karakteren.
Robert showet har en fortællende ramme, der kredser om denne sæsons tema, nemlig fart. Robert ved en masse om fart og hestekræfter. Han deler sin viden og får i dialogen med publikum sat fokus på alt fra bilens historie til dovendyrets aktivitetsniveau.
Showet vil i perioden 1. juni frem til 20. oktober blive vist hver dag kl. 11.30 og 14.30 i Cumulus. Showet er en del af den samlede oplevelse i Universe og er dermed inkluderet i entréprisen.
Det nye show supplerer parkens meget populære Science Shows, som gæsterne kan opleve hver dag kl. 13.00 og i weekender og højsæson også kl. 16.00.
Facebook konkurrence om VIP billetter
Til parkens Facebook fans er der netop blevet udskrevet en konkurrence om VIP billetter til premieren på Robert showet. Se mere på linket:
Fakta om Robert showet
Showet er en blanding af grafiske computerteknikker, billedprojektion og interaktiv improvisation.
Showet bliver gennemført af 2 Universe guider. Den ene står sammen med publikum og interagerer med robotten og publikum. Den anden guide står ved et kontrolpanel hvor alle bevægelser, stemme og udtryk styres fra.
Showet tager udgangspunkt i årets særudstilling Speed, der handler om fart.
Robert showet taler meget til de yngste gæster i parken.