Røveri i Rema 1000 på Nørrekobbel

11. december 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev der begået røveri i Rema 1000 på Nørrekobbel og røveriet skete klokken 20:55, fem minutter i lukketid.

“Der kommer en maskeret mand ind i butikken og i en tid hvor alle er ‘maskeret’ får det ikke de to medarbejdere til at undre sig”, siger Thomas Berg fra politiet i Sønderborg.

Den maskerede mand beskrives som dansk, han talte dansk og han er mellem 20 og 25 år. Højden er 180-185 centimeter og håret er mørkt. Under røveriet havde han en sort Hummeljakke på og han var iført sorte Adidas-bukser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Røveren lægger en seddel, hvor der står: ‘Giv mig pengene – jeg er bevæbnet’ foran medarbejderen ved kassen.

“Han får kassebeholdningen og et karton Prince, som kommer i en sort pose, som røveren havde med”, siger Thomas Berg, som meget gerne vil høre fra personer, som har været ved Rema 1000 torsdag aften og måske har set røveren.

“Vi har også den seddel, som røveren lagde ved kassen. Den skal tjekkes for spor”.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...