DI Sønderjylland: Skattestigning kan koste arbejdspladser

1. oktober 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Næste års skattestigning i Sønderborg Kommune møder kritik fra DI Sønderjylland, der mener, at den forhøjede skat kan koste arbejdspladser.

Ifølge DI betyder skattestigningen, at borgerne vil holde endnu mere igen med forbruget. Det vil gå ud over de lokale virksomheder og risikerer altså i sidste ende at koste arbejdspladser.

DI frygter, at færre vil søge job her pga. skattestigningen.

DI frygter, at færre vil søge job her pga. skattestigningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

DI mener også, at den øgede skat gør det sværere at hente kvalificerede medarbejdere til området, skriver dr.syd.

– En skattestigning er bestemt ikke befordrende for tiltrækning af arbejdskraft og vækst i den private sektor, som vi ellers har så hårdt brug for, siger Erling Duus, der er formand for DI Sønderjylland.

DI Sønderjylland er til gengæld tilfreds med, at den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, bliver halveret til næste år.