Dart: Klar til pilekast imod verdenseliten

4. oktober 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Efter at have trænet i dart i Sønderborg Dartklub i flere år, så tog Dennis Lindskjold sine pile med til Aabenraa, hvor han kunne dyste mod endnu bedre modstandere, end klubben i Sønderborg kunne finde til ham. Torsdag aften mødte Sønderborg Nyt ham i hans gamle klub i kælderen hos Fitness Syd i Sønderborg.

Dennis Lindskjold er udtaget til dart-VM i London.

Dennis Lindskjold er udtaget til dart-VM i London.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I Aabenraa spiller klubben med i 1. divison og det giver bedre modstandere end i de lavere rækker, siger Dennis Lindskjold fra Augustenborg til Sønderborg Nyt. Han fik hurtigt spillet sig på 1. holdet i Aabenraa og har klaret sig rigtigt godt i de mange turneringskampe rundt omkring i hele landet.

– Jeg er udtaget til VM i London, så jeg skal møde de allerbedste spillere i verden, siger han. At han selv er blandt dem, tænker han ikke nærmere over, men siger beskedent, at det uden tvivl bliver svært, men selvfølgelig har alle deltagerne chancen for at blive nummer et.

Artiklen fortsætter under annoncen

Startede som 13-årig

– Jeg prøvede at spille dart med nogle andre som 13-årig. De var meget bedre end jeg var. Så tænkte jeg, at det skulle sgu’ være løgn, så jeg kløede på med at øve og blev bedre og bedre, siger han. Siden har han været fanget i spillet.

– Det er en lidt dyr fornøjelse, fordi hvert medlem selv dækker sine egne udgifter undervejs i turneringerne. Jeg har været i Finland et par gange og i december skal jeg til London, siger Dennis Lindskjold. Han fortæller, at er man heldig og har gode forbindelser, så er det muligt at finde sponsorer, der kan hjælpe lidt med regningerne.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...