John Lohff: Regionen er vigtig for landsdelen

13. oktober 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsmedlem John Lohff, Konservative, skriver:

Ikke i Sønderborg Nyt men i en række andre medier, har vi på det seneste set en række læserbrevsindlæg der går på, at regionerne bør nedlægges. Svarene på alternativerne er ganske uklare. Oftest er det udokumenterede løse påstande uden underbygning og uden driftsmæssige eller organisatoriske forklaringer.

John Lohff forklarer betydningen af regionerne.

John Lohff forklarer betydningen af regionerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionerne har i deres levetid beviseligt klaret opgaven godt. Evalueringer viser og eksperter mener, at dette er tilfældet. Ventetiderne på sygehusene er kommet ned, kvaliteten er øget i behandlingen, sammenhængen i det samlede sundhedsvæsen er under stadig forbedring og udvikling. Produktiviteten er øget og omkostningerne holdt i ave.

Om regionernes nuværende opgaver bedre kan løses i andre organisatoriske strukturer er yderst tvivlsomt.

Et helt andet forhold angående regionernes berettigelse er desværre sjældent blevet debatteret og belyst. Det er, at regionerne spiller en meget stor rolle som talerør for vores samlede landsdel. Hvem er det lige, der skal komme med et samlet pres imod regering og Folketing, såfremt regionen ikke var der?

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil de 22 kommuner i Region Syddanmark kunne optræde samlet?

Næppe.

Vil de folkevalgte?

Næppe.

Vil virksomheder og institutioner?

Næppe.

Regionen er netop det sted hvor en samling af vore folketingsmedlemmer, af kommunerne, af institutioner og virksomheder kan finde sted. Det viser sig, når vi med én tunge taler om infrastrukturprojekter, bevarelse af statslige arbejdspladser, uddannelsesforhold eller andet af fælles interesse.

Naturligvis har en samlet region større indflydelse landspolitisk, end den enkelte kommune, virksomhed eller folketingsmedlem har. Den indflydelse benytter vi dagligt, og det har et samlet Syddanmark brug for.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...