Tandlægevagten i Flensborg åben i julen

23. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

En knækket tand juleaften kan for borgerne i Region Syddanmark være yderst uheldigt. Det er nemlig kun tandlægevagten i Esbjerg og Odense, som man kan tage til mellem jul og nytår, men for sønderjyderne ligger løsningen i Flensborg, hvis uheldet skulle være ude.

Tandproblemer i julen kan klares i Flensborg.

Tandproblemer i julen kan klares i Flensborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Man kan sagtens køre til Flensborg og få behandling. Vi har jo mange danske patienter i forvejen, siger Bent Borg, der er dansk tandlæge i Flensborg.

Bor man eksempelvis i Sønderborg og knækker en tand juleaften, er der mange kilometer at spare, hvis man ønsker behandling her og nu, skriver Flensborg Avis.

– Man skal blot ringe til tandlægevagten i Flensborg, hvor man så får oplyst, hvilke klinikker, der er åbne, siger Bent Borg.

Tandlægevagten i Flensborg får man fra Danmark fat i på nummeret 0049 461 1824747.