Christina og Michelle Thrane fra Sønderborg er tvillinger og selvom de holder sammen og hjælper hinanden, så har de på ingen måde de samme udfordringer i livet. Og det har de aldrig haft. Ved fødslen for 21 år siden fik forældre at vide, at Christina havde en hjerneskade og at det var meget muligt, at hun ville være afhængig af hjælp til alt. Med andre ord at hun ville blive en såkaldt grøntsag.
Michelle er en ganske almindelig pige, der bare har passet sin skolegang og også haft fritidsjobs. Hun har haft fritidsinteresser, som andre børn og unge. En af dem har været boksning.
Michelle klarede HF
I sommer havde Michelles familie fornøjelsen af at sætte huen på Michelles hoved efter hun havde gennemført HF på VUC i Sønderborg. Et stolt øjeblik, fordi huen er symbolet, som åbner for de næste døre til Michelles fremtid.
– Jeg begynder på EASV, hvor jeg skal prøve kræfter med uddannelsen til produktionsteknolog, siger Michelle Thrane til Sønderborg Nyt. Hun fortæller, at det er et nyt ord for maskintekniker.
– Selvfølgelig glæder jeg mig til at begynde på uddannelsen og det allerbedste ved den er, at den fører til et job bagefter, siger hun. Samtidig rykker hun ud af barndomshjemmet og skal få alting til at hænge sammen med en SU.
STU-hue
Christina Thrane var selvfølgelig med på VUC, da hendes tvillingesøster fik huen på. Og selvfølgelig ville hun også have en hue, når hun fik papir på, at hun havde gennemført det tre år lange STU-forløb. Det er et særligt tilrettelagt forløb, hvor målet er, at unge med særlige behov klædes bedst muligt på til at tackle det at bo selv.
– Så selvfølgelig havde jeg fået lavet en hue til Christina, hvor der står STU på, siger Jørn Thrane til Sønderborg Nyt. Og det var en stor dag for Michelle Thrane, da hendes familie besøgte hende på opholdsstedet Det Gamle Mejeri ved Esbjerg
og hun fik sin hue sat på hovedet.
Jørn Thrane forklarer, at det er lige så stort for datteren med særlige behov, at hun har klaret sit STU-forløb, som det er for den anden datter, at hun kom helskindet gennem HF. Unge med særlige behov vil allerhelst være som andre unge, så huen viste Christina Thrane, at hun er lige så dygtig som søsteren.
– Jeg har været på Det Gamle Mejeri de tre år, som min STU varede. Jeg ville gerne derover dengang, fordi jeg også kunne bo på skolen, siger Christina Thrane til Sønderborg Nyt. Hendes forløb har slet ikke handlet om at lave fysik-forsøg, som andre har lavet tusinde gange før.
– Vi øver os i at passe nogle opgaver, siger Christina Thrane. Netop fordi det handler om unge med særlige behov, så er der en del værkstedsfag og køkkenopgaver.
– Vi har lavet bord- og bænkesæt til at stille udenfor, siger Christina. Hun fortæller, at det også er hendes opgave at skifte hjul på mejeriets biler, hvis de punkterer.
Lystfiskeri
Tæt ved Det gamle Mejeri er der en herlig put-and-take-sø, som Christina Thrane besøger så tit som muligt.
– For det meste snakker jeg med personalet, der altid ved, hvordan det ser ud med dagens fangst, siger hun. Og hun har selv noget virkeligt dyrt og godt fiskegrej, så hun kan lande nogle ørreder, når hun er i det humør.
Jeg bliver hvor jeg er
Christina Thrane har lært virkeligt meget gennem sine tre år på Det Gamle Mejeri og hun stortrives på stedet. Så selvfølgelig vil hun ikke væk derfra.
– Jeg bliver der en tid endnu og når jeg synes, jeg er klar, så flytter jeg fra selve skolen og over i en af de små lejligheder, siger Christina Thrane. Hun er endnu ikke klar til at skulle sørge for tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning.
– Personalet fortæller mig, hvornår jeg er klar og så prøver jeg, siger hun. Der er ingen usikkerhed at spore hos hende, selvom det er en stor udfordring for ethvert ungt menneske pludselig at skulle alting selv.
Christina Thrane skal på sigt have et skånejob. Det betyder, at hun allerede har fået en pension, så fremtidens økonomi er der ro omkring.
På sigt mener Christina Thranes forældre, at hun kommer til at bo beskyttet og så fylder hun sin dag ud med et skånejob.