Eksperter: Genindfør MRSA-kontrol 

6. oktober 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringens rådgivende eksperter anbefaler nu, at der igen fra næste år skal kontrolleres for MRSA-bakterien i kød.oksekød

Fødevaremyndighederne stoppede alle test for den antibiotikaresistente bakterie svine-MRSA i svinekød i 2011. Det skriver Politiken mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men blandt andet med TV SYDs afsløring af, at der er MRSA-rester i hver 5. pakke med svinekød, bør man nu genoptage undersøgelserne, mener altså regeringens rådgivende eksperter.

Og det skal ikke kun undersøges i svinekoteletter og flæskesteg, men også i kyllinge- og kalkunkød, foreslår DTU Fødevareinstituttet, der netop har sendt anbefalingen til Fødevarestyrelsen.

DTU’s anbefaling om at teste kød er bemærkelsesværdig, for samtidig er den officielle melding fra myndighederne fortsat, at hvis bare man sørger for god køkkenhygiejne, er det uproblematisk at håndtere kød – selv med svine-MRSA i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bakterien formodes at have smittet 6.000-12.000 mennesker her i landet, hvoraf langt de fleste er i direkte eller indirekte forbindelse med svineavl.

Fødevareminister Dan Jørgensen har endnu ikke hørt om den nye anbefaling fra DTU om test af kød, men han fastholder, at DTU og Statens Serum Institut stadig vurderer, at risikoen for smitte gennem kød er minimal.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...