Klimakonference: Kampen om at være smart by er hård

Arkivfoto

Arkivfoto

4. oktober 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Pascual Berrone er lektor og forsker i Madrid på et af verdens førende management universiteter, IESE Business School, hvor han har været med at til udvikle et globalt indeks over smarte byer. Først og fremmest afviser han selv at bruge betegnelsen smart by, som bruges i flæng og derfor er blevet indholdsløs.

“Alle byer vil være smarte, for hvem ønsker at blive betegnet som det modsatte?”, fortæller han i en pressemeddelelse.

Han bruger i stedet termen ”smart governance” for at understrege, at teknologiske løsninger ikke kan stå alene, de skal løse et samfundsmæssigt problem og helst for de fleste. Hvis man fokuserer alene på teknologien, risikerer man at lave løsninger for de få i store byer og efterlade de mange i underudvikling og fattigdom i periferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han mener ligefrem, at det giver mening at fokusere på ”smart governance” i mindre byer.

“For det første vil de byer, som bruger teknologi på en intelligent måde til at løse samfundsmæssige udfordringer, klare sig bedre end de, som ikke gør det. Men faktisk ser jeg også en fordel ved at teste løsninger i mindre overskuelige enheder. Større byer har naturligvis flere ressourcer, men er også mere komplicerede, og det er svært at nå ud til alle”, siger han.

Pascual Berrone understreger, at fokus på teknologi kan være et tveægget sværd, hvis der ikke tænkes i løsninger for samfundet som helhed. Det kræverr strategisk tænkning, langtidsplanlægning og samarbejde mellem mange lag i samfundet, ikke mindst mellem offentlige og private aktører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Adm. direktør i Realdania, Jesper Nygaard, deltager i konferencen. Han er enig i dette synspunkt og mener, at gedigen byplanlægning og udvikling går hånd i hånd.

“Man skal passe på med at betragte smarte byer som en universalløsning. Jeg ser begrebet som et spørgsmål om i høj grad at anvende automatiserede digitale løsninger på samfundsmæssige udfordringer i transport og energisektoren. Men det kan ikke stå alene, det skal knyttes til en fornuftig byplanlægning, en sammenhængende strategi for udvikling og fx en ambitiøs boligpolitik”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klimakonferencen holdes den 4. – 5. oktober i Alsion.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...