Alle er velkommen når LGBTQ+ Sønderborg har generalforsamling

LGBTQ+ viser mangfoldighed med regnbueflaget. Foto: Ole Kæhler
LGBTQ+ viser mangfoldighed med regnbueflaget. Foto: Ole Kæhler
20. februar 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Alle er velkommen, men kun medlemmer af foreningen vil have stemmeret, og indflydelse på dagsorden, når LGBTQ+ Sønderborg torsdag har generalforsamling i Frivillighedens Hus.

Som en teaser til mødet, har bestyrelsen selv et forslag om at udvide bestyrelsen fra seks personer op til ni personer.

”Desuden vil jeg som forperson også forslå, at foreningen får en politik-talsperson, som skal have den direkte kontakt med kommunen, og andre virksomheder”, siger Niels Christian Aahøj Bech i en pressemeddelelse.

Generalforsamlingen begynder klokken 19 og foreningen sørger for kaffe, sodavand og snacks.