Brandfolk kaldt til beboelsesejendom på Søstjernevej

29. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag aften klokken 18:17 kørte brandfolk fra Station Sønderborg med blå blink til Søstjernevej, fordi der var kommet en melding om brand i kælderen i en beboelsesejendom.

“Beboere havde fundet frem til det kælderrum, der kom røg fra og det viste sig, der var sat en varm havegrill derind og den gav en masse røg”, siger indsatsleder Jan-Erik Rasmussen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT.

Brandfolkene fik sat grillen ud i det fri og så ventilerede de røgen ud fra kælderen.

Du kan SE BILLEDER HER.