Data skal bidrage til den grønne omstilling i Sønderborg

Nina Rosenkilde Jessen fra SoftTeams gav sit kreative bud på brug af data. Foto: ProjectZero
Nina Rosenkilde Jessen fra SoftTeams gav sit kreative bud på brug af data. Foto: ProjectZero
12. september 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

I sidste uge blev fremtidens digitale, data-drevne grønne omstilling diskuteret på en workshop arrangeret af Dansk Industri, ProjectZero og Sønderborg Vækstråd.

Formålet med workshoppen var at diskutere nye grønne løsninger, baseret på data og med henblik på at skabe et grønt og mere bæredygtigt samfund og samtidig understøtte jobvækst og nye forretningsmodeller.

Workshoppen faciliterede en spændende innovationsproces, hvor deltagerne innoverede i samarbejde, tegnede, byggede og fortalte om nye spændende metoder til at skabe nye grønne løsninger – baseret på borgernes forbrugsdata og aktive deltagelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Data bliver det grønne sort

Data bliver omdrejningspunktet for det næste årtis teknologiske udvikling og allerede nu indsamles der dagligt millioner af data som i endnu højere grad end i dag kommer til at danne grundlaget for, hvordan den grønne omstilling af samfundet kan få ekstra momentum gennem intelligent brug af data i virksomhederne og hos den enkelte borger.

”Data kan sætte mere fokus på den grønne omstilling af Sønderborg-området, hvis vi i virksomhederne, på uddannelsesstederne og hos den enkelte borger kan bruge data til at blive klogere på, hvordan vi bruger energien – og ikke mindst – ændre vores forbrugsmønstre”, sagde Peter Rathje, adm. direktør for Sønderborgs ProjectZero, som var en af workshoppens indlægsholdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et konkret eksempel var app-løsninger, hvor man kan bruge forbrugsdata til enten at få stærkere indblik i egne data i realtid eller i ’gamification-format’, hvor det gøres til en konkurrence mellem venner, kollegaer og naboer om at se, hvem der kan spare mest muligt på eget klimaaftryk.

”Helt grundlæggende handler det om at ’gøre de usynlige data synlige’ og stille bearbejdede data til rådighed for alle ved at opsamle, behandle og visualisere realtids-data. I Sønderborg er vi kun lige begyndt at indsamle energidata fra de omkring 700 censorer der i dag er installeret kommunale bygninger og i boligforeningerne, men vi skal op på omkring 7.000 censorer, før vi for alvor kan lære noget af de indsamlede data, bliver klogere og skabe ny værdi for alle”, sagde Peter Rathje.

Artiklen fortsætter under annoncen

En vigtig pointe fra workshoppen var, at det skal være nemt og sjovt at få indblik i sine egne og sin virksomheds data om energiforbrug – selvfølgelig med respekt for GDPR-reglerne. Man skal også kunne vælge at donere sine data til forskere, ProjectZero eller andre med henblik på at andre udnytter dem til fordel for samfundet.

Dagligt indsamles millioner af data

Martin Lervad Lundø, direktør for Energinet´s DataHub, var blandt dagens indlægsholdere og han fortalte, at Energinet hver dag modtager omkring 90 millioner energirelaterede målinger, som blandt andet bruges til afregning på det danske el-marked:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Grundlæggende kan data ikke skabe en grøn omstilling, men data kan være med til at skubbe til den grønne omstilling i den rigtige retning, men det kræver samarbejde på tværs af sektorer, for at data for alvor kan bruges som et effektivt værktøj i den grønne omstilling”, sagde Martin Lervad Lundø, CEO hos Energinet Datahub og tilføjede, at samarbejde skal sikre, at potentialet i de store datamængder kan blive forløst:

”Energinet bruger data til det vi skal og alle kan få gratis adgang til vores data og bearbejde dem, så data bidrager til indsigt og skaber værdi for den enkelte, men vi har ikke løsningerne – dem skal andre udvikle og derfor er vi her i dag i Sønderborg for at få jeres input til, hvordan blandt andet vores data, kan skubbe den grønne omstilling i den rigtige retning”, sagde Martin Lervad Lundø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Energinets DataHub opsamler dagligt 90 mio energirelaterede målinger

Der deltog omkring 35 personer fra lokale Sønderborg virksomheder, universiteter, Sønderborg Kommune, energirådgivere og ProjectZero-sekretariatet.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...