Den anholdte i voldtægtssag nægter sig skyldig

Retten i Sønderborg. Foto: Ole Kæhler
Retten i Sønderborg. Foto: Ole Kæhler
3. januar 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag klokken 11 sad en 30-årig spinkel, etnisk dansk mand fra Augustenborgområdet foran dommeren i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg. Manden er sigtet for nytårsnat at have voldtaget en ung kvinde i slotsparken i Augustenborg.

Den 30-årige, der blev anholdt mandag klokken 11:18, nægter sig skyldig.

”Vi mener, han har voldtaget en ung kvinde nytårsnat. Både før midnat og igen efter midnat”, sagde anklageren. Han sigtes for i første omgang at have truet den unge kvinde ved at holde en foldekniv mod hendes hals og tvinge hende til oralsex.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Herefter har han klædt hende af og tvunget hende til samleje. Både vaginalt og analt”, sagde anklageren og bad efterfølgende om, at dørene til retten blev lukket.

”Det skyldes hensynet til offerets unge alder samt at sagen stadig efterforskes”, sagde anklageren.

Den anholdte fik at vide, at han ikke havde pligt til at svare på spørgsmål og han sagde, at det ville han gøre i det omfang, som han kunne huske.

Manden blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...