Ekstra byrådsmøde om sommerhusgrunde og bestyrelseshonorarer i SONFOR

12. januar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På onsdag samles medlemmerne af Byrådet klokken 18 for at tage stilling til et såkaldt Planstrategitillæg.

Ministeriet har givet mulighed for et antal nye sommerhuse og det tilbud har Sønderborg Kommune lagt billet ind på, sagde borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT i december måned.

Det gør, der skal lægges områder ud til de nye sommerhuse, så alt er klar, hvis tilladelsen til at udvide antallet kommer og det kræver et tillæg til planstrategien, som skal godkendes i Byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og derfor holder vi et ekstra byrådsmøde”, siger borgmesteren.

Der er også et lukket punkt, hvor der skal tales om vederlagspolitikken for bestyrelsen i det kommunalt ejede SONFOR.

I tiden frem til og med 2022 fik bestyrelsesformanden i SONFOR 70.000 kroner om året i honorar. Det blev sidste år hævet til 91.576 kroner. Næstformanden steg fra 50.000 årlige kroner til 65.411 kroner, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer fik løftet deres honorar fra 22.000 kroner til 30.089 kroner om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge sager bliver først behandlet i Økponomiudvalget – og det sker samme dag fra klokken 16.

Du kan se hele byrådsmødet onsdag den 17. januar 2024 klokken 18:00 her på SønderborgNYT TV.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...