Elever på Lysabild Børneunivers designer foderautomat til deres kæledyr

20. oktober 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

21 elever fra Lysabild Børneunivers afprøver ingeniørens arbejdsmetoder, når der inden længe er national Engineering Day på skoler over hele Danmark. Udfordringen lyder på at udtænke en smart fodermaskine til deres kæledyr, så det også kan få mad, når det er alene hjemme.

Hvordan sikrer man, at lille Fido får lige præcis den rigtige mængde foder på det rette tidspunkt, når han er alene hjemme?

Det hovedbrud bliver 21 elever fra 4. og 5. klasse på Lysabild Børneunivers nu stillet over for. Med kreativitet og snilde, pap, tape og træpinde skal eleverne designe og bygge en prototype på en automatisk fodermaskine, så kæledyret får én portion foder ad gangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udfordringen skal løses tirsdag den 9. november, når eleverne sammen med godt 30.000 andre skoleelever i Danmark deltager i Engineering Day, som hvert år finder sted i uge 45, skriver Lysabilkd Børneunivers.

Engineering Day giver eleverne de allerførste smagsprøver på, hvad ingeniørfaget kan. For at bygge en smart fodermaskine til hunden, katten eller hamsteren, er man – ganske som ingeniøren – nødt til at forberede sig gennem forskellige processer:

Eleverne skal undersøge, hvad, hvor meget og hvor ofte, dyret spiser. De skal idéudvikle, skaffe sig viden om mulighederne, konstruere, teste og forbedre. Inkluderet i opgaven er ved hjælp af kobbertape, batteri og elmotor at konstruere et elektrisk kredsløb, der kan tændes og slukkes. Måske kan det bruges i foderautomaten.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Ved at omsætte viden og ideer til praktisk løsning stifter eleverne reelt bekendtskab med ingeniørens arbejdsmetode, også kaldet engineering. De bliver stillet over for at løse en reel problemstilling fra hverdagen, og de bruger matematik og naturvidenskab som kreative værktøjer for at få deres prototyper til at fungere.

Erfaringerne viser, at engineering som undervisningsmetode både motiverer og engagerer eleverne, siger Ghita Wolf Andreasen, direktør i Engineer the Future, der arrangerer Engineering Day:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en anderledes måde at arbejde på for eleverne. De oplever, at de ikke bare reproducerer en færdig løsning, men gennemløber en hel proces fra idé til færdig prototype. Og det er vel at mærke en designproces, hvor de udvikler på deres egne idéer og, hvor de bruger naturfaglig viden til at finde konkrete løsninger på udfordringerne. Det gør naturfagene relevante og vedkommende for dem”.

Formålet med Engineering Day er netop at skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi blandt flere børn og unge i grundskolen. Mens mellemtrinnet bygger fodermaskiner, arbejder de yngste elever i indskolingen med at konstruere legetøj til kæledyret.  Udskolingens projekt hedder ‘Sæt hovedet i bevægelse’. Her skal 7. – 10. klasses eleverne konstruere et redskab, der kan aktivere både krop og hoved i løbet af skoledagen.

8. september 2024 Sport, Sønderborg

Løbere med gode ben, stedsans og talent til at vælge de bedste ruter

8. september 2024 Sport

Søndag klokken 10 blev de første orienteringsløbere endt ud for de forskellige ruter i Sønderskoven og det var den lokale klub, OK Syd, der var vært for løbet, der både handlede om en divisionsmatch og åbent løb for alle, også begyndere og børn. Flere end 300 var skrevet på løbslisten. Der har ikke været orienteringsløb […]

Læs mere...