Energidetektiv sætter Statsskolens CO2-udledning under lup

6. oktober 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Det er elementært, min kære Watson.

Sådan lød det fra Sherlock Holmes, når han skulle forklare et stort mysterium for sin bedste ven og assistent, Dr. Watson.

I dag – 150 år senere og cirka 1.000 kilometer fra Baker Street – er det nu Dr. Watsons virtuelle nevø, energi-detektiven E. Wattsons, tur til at sige de samme ord. Energidetektiven E. Wattson, huserer i et webunivers, og hans teknologiværktøjer er nemlig på besøg på Sønderborg Statsskole, hvor han giver eleverne mulighed for at scanne eget gymnasium og lære om skolens energitilstand, -forbrug og muligheder for forbedringer – herunder, hvordan elevernes egen adfærd kan påvirke energiforbruget. For det er ganske elementært: Vi skal spare på energien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Energidetektiven E. Wattson er en del af EU North Sea Region Interreg-projektet, 2IMPREZS, der går ud på at påvirke skoler til at blive mere energieffektive, primært gennem elevinvolvering. Eleverne anspores til at ændre deres energiadfærd via deltagelse i workshops, der går ud på at få skolen til at undersøge energieffektive løsninger – og for eksempel blive energirenoveret.

“2IMPREZS skal munde ud i en best practice-model for, hvordan man bedst engagerer gymnasieelever til at blive bevidste om energi, energiforbrug samt omkostninger. Tanken er, at eleverne herved ændrer adfærd ift. energiforbrug. Det har vi gjort med E. Wattson webunivers og teknologiværktøjer, som også giver eleverne de rette værktøjer til at overbevise beslutningstagere og skoleledere til at investere i energiforbedrende initiativer, fortæller SDU Sønderborgs tovholder for projektet, Lise Kanstrup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med projektet har en fysikklasse på Sønderborg Statsskole haft en særlig sensorboks, der er udviklet af SDU, stående i to uger, hvor den har målt CO2-udsving i undervisningslokalet og sendt data til E. Wattson-web-universet. Samtidig har eleverne haft skolens energiforbrug under en Sherlock Holmes-lup. For er der energisparepærer på hele skolen? Og hvor meget energi bruger vekselvarmeren i skolens kælder egentlig?

“Det har været superfedt. Vi er alle i klassen fysiknørder, så det er ikke fordi, vi er bange for teori, men det har spændende at omsætte det til noget virkelighedsnært”, fortæller 17-årige Nicholas Kristiansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som eksempel nævner han, at det har været interessant at kigge nærmere på gymnasiets solceller som han passerer hver morgen på vej til undervisning. I forbindelse med projektet har Sønderborg Statsskole besøg af studerende fra SDU, som har faciliteret en workshop, hvor eleverne ikke blot er blevet introduceret for energidetektiven E. Wattson, men også bygger deres egen solcelle-oplader.

Nu er Sønderborg Statsskole heldigvis blevet energirenoveret for en del år siden, hvilket solcelleanlægget som Nicholas Kristiansen passerer hver morgen, er et fint eksempel på. Hans underviser, matematik- og fysiklærer Espen Rudjord Nielsen, er begejstret for projektet:

Artiklen fortsætter under annoncen

“At tage udgangspunkt i vores skole er en brandgod idé Sønderborg Statsskole er en stor skole med meget energi, så du kan se meget store tal. Det giver mening”.

Selvom det er tidligt i forløbet, har sensorerne allerede indsamlet data, hvorefter eleverne har kunnet regne på, hvor der er potentielle energibesparelser at hente.

“Nu har vi heldigvis de mest energirigtige pærer overalt på skolen, og vi har den mest højeffektive varmeveksler nede i kælderen. Så det kan være svært at finde steder at spare på energien, nu hvor de lavthængende frugter er blevet plukket. Alligevel har vi fundet nogle besparelser ved at sidde og lege med programmet”, fortæller Espen Rudjord Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

EU North Sea Region Interreg-projektet ’2IMPREZS’s partnere tæller udover Mads Clausen Instituttet på SDU Sønderborg også House of Science. De øvrige projektpartnere er organisationer og universiteter fra Belgien, Storbritannien, Holland og Tyskland. Det er målet, at E. Wattson-løsningen skal udbredes til gymnasier og grundskoler partnerlandene og i resten af Region Syddanmark.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...