Borgerpartiet i Sønderborg skriver:
Forleden kunne vi læse os til, at vindmølleprojektebælt nu delvist er solgt til et fransk firma. De har ekspertise lød det. Det betvivler vi ikke. Det bliver så også pludselig dem, der kommer til at tjene penge på det. Og manglede vi ikke penge i kommunekassen?
Hvad er mon omkostningerne ved at vindmølleprojektet i Lillebælt konstant bliver skubbet fremad, kun fordi ProjectZero skal have sin eksistensberettigelse? Det har vi sat os for at undersøge.
Men skal vejen mod CO2-neutralitet gennemføres hurtigt og på bekostning af kommunens borgere, vores havmiljø og dyreliv? Eller skal vi hæve hovedet fra Excel-arket og turde tænke i andre baner, så det giver mening for os alle inklusive naturen?
Miljøkonsekvensrapporten
Ifølge Assens Kommune lader det til, at Miljøkonsekvensrapporten for Lillebælt Syd Havvindmøllepark har en del huller som: ’Etableringstilladelsen for møllernes højde stemmer ikke overens med forundersøgelsestilladelsen og det kan være genstand for en klagesag’.
’Der kan på det foreliggende mangelfulde datagrundlag samt ikke tilgængelige data om marint trækkende flagermus, efterårstrækkende flagermus og rovfugletræk ikke konkluderes noget entydigt, hvilket må betragtes som en mangel i forhold til en endelig vurdering og konklusion’.
’Rapporten vurderer, at offeranoder, vingeslidtage, mv. ikke udgør en risiko for havmiljøet. Men rapporten indeholder ikke mere konkrete beregninger, der viser at konklusionen er korrekt i forhold til Natura 2000 områderne’.
PTX
Der nævnes i forbindelse med dette projekt, Power-to-X, hvor strøm fra vedvarende energikilder omdannes til brint eller andre grønne brændsler. Virkningsgraden ved at omdanne el til brint ligger i omegnen af 30-40 procent. Det vil sige at der er et energitab på ca. 60-70 procent. Power-to-X teknologien har nemlig stadig store udfordringer med energitab og virkningsgrader, så derfor egner den sig endnu ikke til en fuld industrialiseret produktion lyder det fra DTU.
Henrik Lund Frandsen fra DTU skriver at: ’De eksisterende anlæg er på måske 1 eller 2 MW. Planen er dog, at vi allerede i 2030 skal have anlæg på i alt 6 GW, det vil sige 6.000 MW, som skal producere brint eller andre grønne brændstoffer’.
Så spørger vi i Borgerpartiet: Hvor skal disse store anlæg stå? Hvad koster det? Og hvem betaler?
Velviljen overfor Power-to-X-projekter er stor i disse år, men Power-to-X projekterne har et problem, som få taler om: Den betydelige mængde varme et Power-to-X anlæg producerer, bliver ikke brugt til noget og udgør et betragteligt energispild.
Og hvad gør man så i dag med den varme, man har til rådighed, fordi anlægget er blevet kølet ned? Svaret er: Ingenting. Man sender varmen ud i luften og lever med det som en af omkostningerne ved at drive Power-to-X anlæg.
Red Lillebælt
Borgerpartiet har taget fat i miljøorganisationen Red Lillebælt for at få dem til at forklare os, hvorfor det er en dårlig beliggenhed for denne havvindmøllepark:
Vi har sammenlignet vindressourcen på alle større eksisterende og påbegyndte danske havmølleparker med vindressourcen i centeret af Lillebælt Syd området. I sammenligningen antager vi, at alle punkter er forsynet med ca. 200MW bestående af Vestas 8.4MW møller. Resultatet er at Lillebælt Syd vil levere 20 procent mindre strøm sammenlignet med de bedste placeringer, som er ud for Thorsminde og Thyborøn.
Man kan argumentere for at vindmøller i Lillebælt syd vil have en længere levetid, men erfaringen viser, at man får den bedste økonomi, ved at udnytte den bedste vindressource og det har Danmark bestemt brug for. Højere vindmøller i år 2029 vil give en højere ydelse, men det gælder generelt for alle placeringer. Det udpegede område har en dårlig vindressource for vindretninger mellem sydvest og vest pga. nærheden af land. Klimatendensen er dog at vi i Danmark får hyppigere vind mellem sydvest og vest specielt i de sidste 6 måneder af året.
Derfor er det uklogt at placere en større kystnær havmøllepark direkte på østsiden af Jylland og Als pga læeffekten for disse vindretninger. Det område af Lillebælt, som har god vindressource ligger på Fynssiden af det udpegede område på klods hold af Natura 2000 området og kan derfor ikke anvendes til VE formål. I lyset af at Tænketanken Hav har redegjort for at der er udpeget mere areal til havvind end der er behov for, så taler både vindressourcen og den miljømæssige sårbarhed for ikke at placere havmøller i Lillebælt’.
Konklusionen må være at ProjectZero og Sonfor ikke ser på fakta, men kun jagter nullet i Excel-arket på bekostning af natur, forstand og borgernes interesse.
