SønderborgNYT har spurgt Christina Slot og Maibritt Andreasen fra Vidensbyen, hvordan børn og unge mennesker har det på nettet, som jo rummer muligheder for både gode og dårlige oplevelser.
“Det er et godt spørgsmål, fordi børn og unges trivsel handler jo også om nettet, hvor der sker gode ting og en del, som det ikke er godt at være vidne til”, siger Christina Slot til SønderborgNYT.
“Mindre børn skelner ikke mellem den virkelig, der er omkring dem og den, der er på nettet. For børn er der kun én virkelighed og vi vil gerne klæde både børn, forældre, pædagoger og lærere på, så de kan lære børn at navigerere på WWW”.
Selvom der er en del mindre godt ved eksempelvis de sociale medier, hvor det som brugerne præsenteres for, det er styret af algoritmer, så er der også gode ting.
“Mange børn og unge har et digitalt fællesskab og holder kontakten til hinanden via de sociale medier”, siger Maibritt Andreasen og tilføjer, at gode skærmvaner er vigtige.
Vidensbyen læner sig op ad Børns Vilkår, som har en række workshops om børn og unges adfærd på nettet.
Hvad er god og dårlig stil på nettet? Hvad må man egentlig på internettet, og hvilke rettigheder har man i det digitale rum?
Gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete forslag til, hvordan børn og unge kan styrke positive online-fællesskaber, hvor egne og andres grænser og rettigheder anerkendes.
“De ansatte på skolerne lærer at tage snakkene om, hvad vi bruger nettet til og de kan reagere, når de hører, hvis der er en eller flere, som har fået en dårlig oplevelse – og SSP står også på spring, hvis der eksempelvis er delt nogle billeder, som ikke skulle være delt”, siger Christina Slot.
“Vi lærer børn, hvad man gør og hvad man ikke gør. Forældrene skal også klædes på, så de kan følge deres børns liv på nettet”, siger Maibritt Andreasen. Hun nævner, at der på nogle sider er indhold, som børn nok ikke skal se.
“Ramasjang er en side, hvor indholdet er lavet speciel til mindre børn. Sådan er det ikke på YouTube”.
“Blandt andet skal forældrene til børnene i indskolingen snakke om, hvornår deres børn skal ha’ adgang til medier som Snapchat – og vi er opmærksomme på, det er svært for de børn, som står udenfor, fordi vi allesammen har et basalt behov for at være en del af noget. Det er forældrene, der skal tage stilling og det skal de gøre på et oplyst grundlag”, siger hun.
“Vi taler også med forældre i dagtilbud, fordi deres børn også har en skærm. De forældre lærer vi noget om gode valg og faldbruger. Vi har fokus på ‘mindre skærm’ – og der skal være alternativer til den”, siger Christina Slot.
