Justitsministeren kommer til Sønderborg og taler om politi og tryghed

5. november 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad er fremtidsplanerne for politiet og efterretningstjenesten? Hvordan skaber vi mere tryghed for danskerne? Og hvorfor er regeringen kommet med et forslag om mere overvågning?

De spørgsmål stiller justitsminister Nick Hækkerup skarpt på i Multikulturhuset i Sønderborg, mandag den 11. november kl. 16:30-18:15, hvor alle er velkomne.

Tilmelding dog nødvendig via SMS til 31 42 43 69

:”Regeringen ser det som en af sine vigtigste opgaver at sikre danskernes tryghed. Målet er, at danskerne føler sig trygge, når de går på gaden. At de kan regne med, at der bliver gjort en indsats fra både politiets og retsvæsenets side for at opklare de forbrydelser, som de måtte blive udsat for. Og at de kriminelle får en konsekvent og retfærdig straf. Danskerne skal med andre ord opleve et politi og et retssystem, som er nærværende, og som tager deres problemer seriøst”, siger Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desværre er der lige nu er et voldsomt pres på alle de myndigheder, der er en del af vores retssystem og straffesagskæde: Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Det kalder på handling.

Derfor har regeringen for det første afsat 130 millioner kroner til at nedbringe overarbejdet i politiet til niveauet før terrorangrebet i København. For det andet har regeringen lanceret en redningspakke for at lukke det økonomiske hul på 1 milliard kroner om året, som politiet og anklagemyndigheden står overfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt vil regeringen med redningspakken afsætte 4,8 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden over de næste fire år. Dermed sikres det, at der er afsat de nødvendige penge til at fastholde det styrkede værn mod terror og til at bibeholde politiskolen i Vestdanmark.

Samtidig vil regeringen i 2020 optage 150 ekstra betjente på politiskolen, så udbygningen af politistyrken fortsætter.

For det tredje vil regeringen – i forbindelse med at der næste år skal forhandles en ny flerårsaftale om politi og anklagemyndighed – søge opbakning blandt partierne på Christiansborg til at gennemføre en reform af dansk politi, hvor der blandt andet skal ses på, hvilke opgaver politiet har, og hvordan politiet er organiseret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Danmark har vi fantastisk dygtige medarbejdere i politiet. De gør et beundringsværdigt stykke arbejde, men medarbejderne er under pres og har ofte ikke tid nok til at løse deres opgaver. Derfor vil vi i regeringen arbejde for, at vi får et politi, der er tættere på borgerne. Tyngden i dansk politi må og skal være i fødder på gaden – ikke i strategifunktioner i toppen. Men vi skal samtidig også sikre, at vi som samfund har et stærkere værn mod den komplicerede økonomiske kriminalitet, hvor der snydes og bedrages for milliarder af kroner. Det er reelt samfundsundergravende, at den slags finder sted. Derfor er der behov for, at vi gentænker indsatsen mod den økonomiske kriminalitet, så vi sikrer, at vi som samfund har musklerne til at beskytte os meget bedre end i dag”, siger justitsministeren og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kommer til at tage tid at styrke borgernes tryghed og forandre politiet. Vi kommer ikke til at løse alle problemer med det samme. Vi må tage det skridt for skridt og iværksætte de rigtige og sammenhængende løsninger. Det handler om et tryggere Danmark”.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...