Onsdag den 22. marts klokken 19 har Historisk Samfund for Sønderjyllands Sønderborgkreds både foredrag og generalforsamling på Knøs’ Gård.
Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen vil fortælle om fællessangens særlige rolle i Sønderjylland. Sangtraditionen udsprang af foreninger, forsamlingshuse og sammenkomster i private hjem, hvor den nationale forankring blev understreget ved fællessang, skriver Historisk Samfund.
Fælles sprog giver vore tanker mæle sang man, blandt andet. Den særlige blå, sønderjyske sangbog spillede også en stor rolle. Denne sangbog var længe foretrukket frem for Højskolesangbogen. Fortællingen om den – og meget andet – præsenteres ved foredraget.
Den blå Sangbog var i perioden 1864-1920 den foretrukne sangbog for de dansksindede sønderjyder, og dens stigende popularitet førte i Köller-perioden til, at nogle af sangene af de tyske myndigheder blev forbudt afsunget ved offentlige arrangementer. Det kunne dreje sig om nationalsange som ‘Der er et yndigt land’ og ‘Kong Christian stod ved højen mast’, men også Bjørnsons ‘Jeg vil værge mit land’. Sangen ‘Det haver så nyligen regnet’, som var den skarpeste sønderjyske protestsang blev det naturligvis også forbudt at synge, oplyser Grænseforeningen
I sangbogen var der også et ‘efterord’, hvor redaktøren omhyggeligt skrev numrene på de sange i sangbogen, han – med henvisning til de preussiske myndigheders manglende forståelse – opfordrede mødearrangører til ikke at lade afsynge ved offentlige møder. Der var dermed en let tilgængelig liste over de politisk stærkeste og dermed mest populære sange i sangbogen.
Efter foredraget er der generalforsamling og den holdes ifølge vedtægterne.
Der serveres kaffe og småkager.
