Kommunen vil sælge en ejendom den overtog i august måned

15. september 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har overtaget ejendommen på Ulkebøldam 9 i august måned, men forvaltningen vurderer, at kommunen ikke selv kan bruge ejendommen og anbefaler derfor at sætte den til salg.

I efteråret 2021 søgte ejeren af ejendommen dispensation fra lokalplanen, så han kunne rive samtlige bygninger på ejendommen ned, men ansøgningen blev afslået af Teknik- og Miljøudvalget – efterfølgende blev der nedlagt et §14-forbud af Byrådet og forvaltningen lavede en ny lokalplan.

Når kommunen overtog ejendommen, så skyldes det en afgørelse i Taksationskomissionen, der lagde vægt på, at ejendommen vil kræve omfattende istandsættelse for at kunne udlejes med en rentabel lejeindtægt samt at stedlige bindinger i form af vejbyggelinje og støjbelastning fra Omfartsvejen og andre ting indskrænker mulighederne for at bebygge ejendommen yderligere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbage i 2019 var Venstre alene om at stemme for en nedrivningstilladelse.

“I Venstre siger vi ikke Lad falde, hvad ej kan stå”, sagde Tage Petersen på et byrådsmøde i 2019.

“Men vil vi bevare alle fredede bygninger, så risikerer vi at stå med en masse gamle bygninger, som ingen har råd eller lyst til at sætte i stand”, sagde han videre.

Han frygtede også, at ejeren ganske enkelt bare ville lade dem forfalde.

Debatten dengang handlede om, om der skulle gives et forbud mod nedrivning af bygninger på Mommarkvej i Vollerup og Ulkebøldam i Ulkebøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mange af vores bygninger er kultur og historie – og det skal vi tage hensyn til”, sagde Aase Nyegaard, daværende byrådsmedlem og formand for Teknik- og Miljøudvalget.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...