Kunstrådets medlemmer skal have et honorar for deres indsats

'Wish you were here'. Pressefoto: Anders Sune Berg
'Wish you were here'. Pressefoto: Anders Sune Berg
18. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Kunstrådet har bedt om, at medlemmerne fremover skal honoreres med penge fra en pulje, som Sønderborg Kommune årligt kan ansøge om ved Statens Kunstfond.

På byrådsmødet på onsdag bliver det endeligt besluttet, om rådets medlemmer skal et honorar.

I forbindelse med ændringen af vedtægterne for Sønderborg Kommunes Kunstråd, godkendt i Byrådet i 2022, blev der lagt vægt på sammensætningen af rådets medlemmer samt de kriterier, som medlemmerne skal opfylde for at sikre en høj kunstfaglig kvalitet i rådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pengene til honorarer søges særskilt hos Statens Kunstråd og der budgetteres med 27.000 kroner. Rådet består af fem medlemmer, og der holdes fire årlige møder.

Kunstrådets opgave er at styrke kvaliteten af kommunens kunstoplevelser. Rådet har en rådgivende funktion og er obligatorisk høringspart i alle kunstrelaterede sager i kommunen. Det indgår også i rådets opgaver at vedligeholde og udvikle kommunens kunstsamling.

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...