Landdistriktsudvalget støtter flere lokale projekter og en tur til Bornholm

8. september 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der er gang i landsbyerne, hvor der arbejdes med en række forskellige initiativer og projekter. Nogle af dem koster penge, og derfor har Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter på sit seneste møde uddelt 299.400 kroner til fire projekter.

Det drejer sig om støtte til at få lavet en helhedsplan for Elstrup Mølle og Møllerimuseum – bedre og billigere varme i Klubhuset i Skelde, kirkestier på Nordals samt Landsbyforums deltagelse ved Folkemødet på Bornholm 2024.

”Formålet med puljen er at støtte op om projekter, der fremmer udvikling i landdistrikterne. Og med den bredde af projekter, vi ser her, så er det et bevis for levende landdistrikter og landsbyer. Det er vi meget glade for, fordi det giver eftertragtede steder at bo, steder der har en lokal forankring og identitet”, siger udvalgsformand Tom Hartvig Nielsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Puljen til Borgerinitiativer skal søges en måned før mødet i Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter, og støtte fra udvalget kommer ikke uden krav.

”Landsbyerne og landdistrikterne er generelt gode til selv at finde penge til deres projekter – enten ved indsamlinger, støttearrangementer, via fonde og lignende. Og det er også nødvendigt, fordi udvalgets støtte ikke er dækker alle udgifter. Der er et krav om 40 procent egenfinansiering. Desuden skal tilladelser og finansiering være på plads, inden pengene kan udbetales”, siger næstformand Charlotte Riis Engelbrecht.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...