Midtals Idrætsforenings Serie 2-hold rykker ned

25. juni 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

De lokale drenge fra Midtals må en tur ned i Serie 3 efter lørdagens nederlag til Serie 3-holdet Ammitsbøl/Egtved. Det var ellers holdet fra Hertugbyen, der kom bedst fra start, og havde kampens første chance efter to minutter.  Gæsterne stod dybt og lurede på hurtige omstillinger. Efter 12 minutter var der bonus og Mads Christensen kunne bringe gæsterne foran. Minuttet efter kom gæsterne i undertal, da Mikkel Kristensen fik det gule kort.  Midtals var absolut farligst på dødbolde, desværre for dem var marginalerne ikke på deres side. Der var chancer på begge sider og uafgjort til halvleg havde ikke været helt misvisende. Gæsterne gik til pausen med en føring, men man havde på fornemmelsen at hjemmeholdet godt kunne komme tilbage, skriver Seriebold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden halvleg var bare fire minutter gammel da hjemmeholdets Lasse Møller Andersen fik gult. Overtallet udnyttede gæsterne igen på en omstilling, og så stod der 0-2 Michael Jensen scorede for Ammitsbøl/Egtved. MIFs træner, Dennis Kohlschmidt, prøvede flere taktiske ændringer, men lige lidt hjalp det. Endnu et gult kort til MIF efter 66 minutter – denne gang til Alexander Reichmann Paulsen. Og endnu engang straffede gæsterne hjemmeholdet på en hurtig omstilling og så stod der 0-3. Carl-Emil Skjoldemose Johansen scorede. Gassen gik lidt af ballonen og efter 82 minutter kunne gæsternes Mads Christiansen lukke kampen til 0-4.

Artiklen fortsætter under annoncen

Set over 90 minutter var sejren til gæsterne fortjent. Ammitsbøl/Egtved var et rigtig godt homogent hold som stod godt på banen og var virkelig giftige I deres omstillinger. Træner Dennis Kohlschimdt siger, at Midtals var ikke til stede og det var ganske tydeligt, at de manglede deres anfører. Men han er trods alt fortrøstningsfuld i forhold til den kommende sæson i Serie 3 med en klar ambition, som hedder at sikre oprykning til Serie 2 igen. Serie 3-puljen ser ud til at blive meget spændende med lokale hold fra Hørup/Notmark, Dybbøl og Gråsten.