Oplev Sønderborgs fortid som garnby til årets strikkefestival

Foto fra Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl og Sønderborg
Foto fra Lokalhistorisk Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl og Sønderborg
12. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når Sønderborg den 14.-16. juni byder til endnu en strikkefestival, supplerer det lokalhistoriske arkiv med en udstilling om dengang, Kamgarnspinderiet var en institution i Sønderborg.

Var din mor, onkel, bedstemor eller faster eller et helt femte familiemedlem ansat på Kamgarnsspinderiet i Sønderborg? Så har du måske billeder, artikler, hædersbevisninger, brevvekslinger eller måske endda en strikket trøje eller sweater liggende, som fortæller om dengang?

I givet fald vil Lokalhistoriske Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl og Sønderborg gerne høre fra dig – og evt. låne materialet til en særudstilling. Arkivet har til huse på Kasernen, Gerlachsgade 5, og der er åbent hver mandag kl. 10-12 og hver onsdag kl. 15-17, hvor man er velkommen til at dukke op. Man kan også skrive til arkivet på mail [email protected] eller kontakte arkivet på tlf. 74 43 27 10. Det skriver arkivet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arkivet har allerede en del materiale fra virksomheden, ikke mindst strikkeopskrifter. Men også billeder og avisartikler. Målet er at præsentere en spændende udstilling, som man kan besøge, når Sønderborg den 14.-16. juni har besøg af en masse strikkere, hæklere, vævere og andre med interesse for håndarbejde.

Arkivet vil i forbindelse med festivalen holde ekstraordinært åbent lørdag kl. 10-15 og søndag kl. 10-14.

A/S Det Nordiske Kampgarnsspinderi var i mange år en af Sønderborgs største og mest betydningsfulde virksomheder. Spinderiet blev grundlagt i 1921 og fik hurtigt vokseværk. I løbet af 1923 steg antallet af medarbejdere fra 87 til 322.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev produceret garn til både industrien og til private strikkere via butikker i hele landet. Bygningerne på Hilmar Finsens Gade blev udvidet i 1937, 1941, 1945 og igen i 1952. I løbet af ’60erne blev konkurrencen på markedet meget hård. Spinderiet blev solgt og købt et par gange, og i 1977 kom et sidste forsøg på overlevelse med en fusion med Odense Garn. Det hjalp dog ikke, og industrieventyret sluttede.

Kamgarnspinderiets – og Sønderborgs – vartegn igennem flere årtier, det røde garnnøgle med de grønne strikkepinde, blev tændt den 19. december 1948. Den 29. januar 1983 blev skorstenen væltet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bygningerne har siden været anvendt af Told & Skat og huser nu EUC Syd.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...