Røde Kors-delegerede blev mindet

22. august 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag formiddag var der mindehøjtidlighed Røde Kors-Mindesmærket ved P-pladsen ved Historiecenter Dybbøl Banke til erindring om historiens første Røde Kors-delegater

Det var under kampene i 1864, at Røde Kors for første gang havde delegater med på slagmarken. De skulle blandt andet sikre, at enhver ukampdygtig soldat fik beskyttelse

De to Røde Kors-delegater var den svejtsiske læge Dr. Louis Appia på tysk side og den hollandske marinekaptajn, Charles van de Velde, på dansk side.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er lidt underligt at stå her på dansk grund og være vært for en mindehøjtidlighed, men nu har grænsen ikke længere den betydning, som den tidligere havde. Dansk Røde Kors og Tysk Røde Kors er sammen”, sagde Tysk Røde Kors’ formand, Georg Gorrisen i sin velkomst til medlemmer af Dansk og Tysk Røde Kors samt Hjemmeværnet. Fra Sønderborg Kommune deltog viceborgmester Ellen Trane Nørby.

“Vi mindes de delegerede, som er faldet i tjeneste og mindestenen minder os om de mange soldater, som faldt her i Dybbøls skanser i 1864. Den minder os om meningsløs død og umådelig lidelse.  I 2022 raser en krig i europæiske nabolande og hver dag viser tv billeder af grædende mennesker, som har mistet deres eksistens eller deres kære”, sagde Georg Gorrisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det må være lignende billede de første Røde Kors-delegerede, Louis Appia og Charles van de Velde, har set. Ikke på tv, men lige foran deres øjne, dengang de blev sendt ud på de dansk-tyske krigsskuepladser”.

De delegeredes opgave var at danne sig et billede af behandlingen af sårede og få et indtryk af, hvordan krigsfanger blev behandlet.

Fra Dansk Røde Kors var det vicepræsident Anne Lerche Nordlund, som holdt en kort tale.

“Der er stadig brug for Røde Kors og her i Danmark er der eksempelvis 11.000 Røde Kors-frivillige, der hjælper ukrainske flygtninge, som er kommer hertil”, sagde hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

De Røde Kors-delegerede, som var på slagmarkerne i 1864 beskrev deres oplevelser og de blev en del af grundlaget for den første Menneskerettighedserklæring.

“Selvom Menneskerettighederne er vedtaget, så er der stadig brug for Røde Kors – eksempelvis i Ukraine. Menneskerettigheder er ikke overalt”.

Efter de to taler, blev der lagt blomster ved mindestenen.

Viceborgmester Ellen Trane Nørby deltog for første gang i mindehøjtidligheden ved Røde Kors’ mindesten.

“Jeg synes, det var et godt og vigtigt arrangement og synes også, at vi skal have udbygget Historiecenter Dybbøl Banke til også at have den del af historien med”, sagde Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...