SF-medlemmer hørte Ældre Sagens mening om fremtidens ældrescenarie

SF'ere og andre lyttede tilo Ebbe Johansen fra Ældre Sagen. Foto: Ole Kæhler
SF'ere og andre lyttede tilo Ebbe Johansen fra Ældre Sagen. Foto: Ole Kæhler
26. januar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften havde SF Sønderborg besøg af Ebbe Johansen fra Ældre Sagen i Gråsten, som fortalte politikerne, hvordan der ser ud på ældreområdet lige nu og han fik også gjort opmærksom på, at fremtidsscenariet er, at der bliver mange flere ældre i de kommende år. Og når der kommer flere, end der er i dag, så vil der også komme flere demente og flere som skal have hjemmehjælp og flere, som skal på plejecenter.

“Ikke fordi de ældre bliver mere syge end i dag, men fordi gruppen af ældre vokser – og kommunen kan allerede nu begynde at se sig om efter, hvor der kan bygges flere beskyttede boliger og hvor der kan laves flere plejehjemspladser”, sagde Ebbe Johansen og tilføjede, at de ældre i dag faktisk er sundere end ældre tidligere var.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I dag er en 70-årig fysisk og psykisk, som en 50-årig var i 1970-erne. Det gør, at vi lever længere”.

Ældre Sagen har helt styr på, hvordan det ser ud på ældreområdet – og kan også fortælle, hvor mange – eller rettere få – der gør brug af kommunens hjemmepleje og plejecentre.

“Når vi hører politikerne tale om ældreområdet, altså hjemmeplejen og plejecentrene, så lyder det altid som om, der er virkeligt mange, der skal have hjælp. Men ud af 17.900 ældre, så er der 2.144, der får hjemmepleje og 500 der bor på plejecenter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“80 procent af alt omsorgsarbejde, som laves omkring ældre i Sønderborg Kommune, det laves af pårørende og frivillige. De sidste 20 procent tager det offentlige sig af”.

Gi’r en robotstøvsuger større frihed?

Sønderborg Kommune er i gang med at rulle velfærdsteknologi ud i nogle af de hjem, hvor hjemmeplejen kommer – og en af de velfærdsting er robotstøvsugere.

“Der er ældre, som synes, at en robotstøvsuger giver frihed – og så er der andre, som slet ikke ser nogen værdi i sådan en. Og det er vigtigt, at huske, at alle ældre ikke er ens”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her blev Ebbe Johansen bakket op af byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen, som også var dukket op for at høre, hvad Ældre Sagen havde på hjerte.

“Det er virkeligt vigtigt, at se det enkelte menneske og ikke bare sige ‘de ældre’. Det er jo ikke sådan, at alle ‘de ældre’ føler større frihed, fordi de får en roborstøvsuger indenfor døren”, sagde hun og tilføjede, at det handler om at sætte mennesket først.

Ebbe Johansen er ikke i tvivl om, der også i Sønderborg bliver brug for flere social- og sundhedsassistenter fremover, når antallet af ældre stiger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Samtidig med, at antallet af ældre stiger og stiger, så rejser unge omkring de 25 år ud af kommunen. Især de unge kvinder.  Sådan er det ikke alene i Sønderborg, men i provinsbyer generelt. De unge søger mod de større byer. I Sønderborg har vi universitetet, som gør, at der er nogle af dem, som uddanner sig, der nok også vil flytte hertil, fordi de får job”, sagde Ebbe Johansen.

Masser af medlemmer

Ældre Sagen har fem lokalafdelinger i Sønderborg Kommune og der er lige nu 14.102 medlemmer og der er 464 frivillige. Medlemstallet gør, at foreningen har en vis indflydelse og tidligere byrådsmedlem for SF, Jørgen Jørgensen, undrede sig højlydt over, at Ældre Sagen ikke var på gaden, dengang kommunen skar voldsomt ned på netop ældreområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi arbejder på at påvirke tingene ved at snakke med forvaltningen og politikere. Og vi har aftalt, at vi skal mødes igen, når der kommer mere frem om den ældrereform, som regeringen er i gang med at præsentere drypvis”, sagde Ebbe Johansen.

Han fortalte, at det med at han kan møde op hos kommunen og snakke ældres vilkår, det ikke er noget, som de 14.102 medlemmer har foreslået. Den beslutning er taget et andet sted i den landsdækkende forening.

Ebbe Johansen har deltaget i EU-konferencer om ældres rettigheder og vilkår flere steder i Europa og han har også været næstformand i Ældre Sagen.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...