Udvalg skal beslutte om tre såkaldte borgerinitiativer skal have støtte

5. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter skal på torsdag beslutte, om de vil give økonomisk støtte til tre såkaldt borgerprojekter. Forvaltningen opfordrer de folkevalgte til at gøre det.

Kær Strandrensningsprojekt

For at minimere mængden af affald på strandene i kommunen, har frivillige landsbyfolk med Kær Halvøs Landsbylaug i spidsen, sat sig for i første omgang at sætte 10 dispensere med poser op på strandene, der i forvejen har et skilt og en offentlig skraldespand i nærheden. Initiativet er efter idé af ’Havvogterne’. Vi kalder dem ’havfaldsposer’ står der i ansøgningen

Artiklen fortsætter under annoncen

Frivillige har tilsluttet sig og tager ansvar for opsætning, tilsyn, opfyldning med poser, kontakt til renoveringen, servicere brugere, så vandrere har mulighed for at tage en pose til affald med sig til stranden. De fyldte poser lægges i offentlige affaldsspande og der informeres om ’giv et praj’, hvis affaldet er stort eller spandene er fulde. Positive erfaringer fra pilotprojektet vil danne grundlag for en udrulning til flere stande i 2023.

Ansøgningen vedrører temaerne: Bæredygtighed med afsæt i de 17 verdensmål og Turisme – og der søges om 54.312,50 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkemødet på Bornholm 2023

Landsbyforums bestyrelse har evalueret på deltagelsen ved Folkemødet på Bornholm 2022 og konkluderet, at udbyttet for deltagere var positiv. Derfor søges om penge til overnatning og transport på næste års folkemøde for medlemmer af Landsbyforum og ikke-folkevalgte i Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

Hvis de politiske udvalgsmedlemmer ikke deltager på vegne af Sønderborg Kommune, vil de også blive inviteret med pga. den samskabende værdi når landsbyfrivillige, forvaltning og politikere deltager sammen. Inspirationsturen medvirker til kompetenceudvikling i praksisfællesskaber gennem gode erfaringsudvekslinger med andre kommuner og aktører på landdistriktsområdet, der kan understøtte den videre udvikling af landdistrikts-arbejdet. Bliver deltagelsen billigere returneres midlerne til puljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningen vedrører temaerne: Øget social sammenhængskraft, kompetenceudvikling og bosætning – der søges om 50.000 kroner.

Sønderborgs landsbyer til klimatopmøde COP27

Sønderborg kan være med til at sikre, at der i både den nordiske og internationale grønne omstilling skabes bedre balance mellem by og land, og afgørende forståelse for de særlige muligheder og udfordringer i landsbyer og landdistrikter. Pengene finansierer en debat-workshop for alle 36 landsbylaug om fire vigtige temaer: Transport, opvarmning, lokal produktion og velafprøvet bæredygtighed, viden/praksis samt efterfølgende dialog med arrangører og Nordisk Ministerråd frem til en konkretisering af og endeligt koncept for, hvordan Sønderborgs landsbyers input kan indgå i COP27-programmet på Den nordiske pavillon i. Dette inkluderer kontakt med fire sammenlignelige byer fra de andre nordiske lande og deres landsbylaug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningen vedrører temaerne: Bæredygtighed med afsæt i de 17 verdensmål og bosætning – der søges om 75.000 kroner.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...