Voldsramte kvinder og deres børn tilbydes et efterværnsforløb

17. februar 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter er klar til at tilbyde voldsramte kvinder og deres børn et efterværnsforløb med erfaringsudveksling og socialt samvær for at bryde isolation og ensomhed.

Formålet med Efterværnet er at give kvinder og deres børn, der har været udsat for vold i nære relationer, et socialt, kulturelt og fagligt tilbud, når de fraflytter et krisecenter.

Her kan de udveksle erfaringer med andre kvinder, der står i samme situation og få nye sociale kontakter skabt. Samtidig får kvinderne redskaber til at håndtere følgevirkningerne af volden og til fremadrettet at leve et liv udenvold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erfaringer viser at mange kvinder bliver ensomme når de er brudt ud af volden. Med dette samværs- og oplysningstilbud vil krisecenteret gerne forebygge ensomheden.

Det er selvfølgeligt frivilligt for kvinder og børn at deltage i Efterværnstilbuddet. Krisecentret hører gerne fra kvinder, der synes det passer på dem og deres børn at blive en del af dette netværk.

Tid og sted oplyses på tlf. 7442 0528.

Tilbuddet vil foregå nogle timer hver anden uge, hvor der enten vil være forskellige oplæg eller socialt samvær. Arrangementet rundes altid af med fælles spisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krisecenterets frivillige børnegruppe vil være til stede og lave aktiviteter med børnene.

Krisecenteret har fået doneret ca. 11.000 kr. til opstart, og vil kontinuerligt søge fondsmidler for at sikre tilbuddets vedvarende eksistens. Samtidig vil Krisecenteret forsøge at skaffe donationer til en ferietur for medlemmerne af Efterværnet.

Efterværnet drives af frivillige kræfter, som tilrettelægger et socialt og fagligt relevant indhold og Krisecentret er konstant på udkig efter kvinder, der ønsker at bidrage til socialt frivilligt arbejde. Henvendelse kan ske via mail: [email protected]

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...