30-årig mand anholdt i voldtægtssag fra Augustenborg

2. januar 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 30-årig mand fra Augustenborg blev i dag, mandag, klokken 11:20 sigtet og anholdt for voldtægt i Augustenborg

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at Anklagemyndigheden nu skal tage stilling til, om der er grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør.

Politiet modtog søndag den 1. januar 2023 klokken 00.35 en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde og den blev begået i området omkring Palævej.

Området blev efterfølgende afspærret og gennemsøgt med hundepatruljer for at finde spor på gerningsstedet, ligesom politiet satte gang i en massiv efterforskning for at finde frem til gerningsmanden.

Politiet kan i øjeblikket – af hensyn til den fortsatte efterforskning – ikke oplyse yderligere om, sagen.