Ældre mennesker er flittige brugere af ny teknologi

6. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Den ældre mennesker i Sønderborg er ikke bange for at taste løs på deres computere og de splinternye iPads skræmmer heller ikke.

Det var helt tydeligt, da Ældrerådet i Sønderborg for nylig fik stillet ipads til rådighed, så de fremover nemt kan læse dagsordener og referater digitalt.

Sønderborg Kommune har modtaget 2,3 mio. kr. fra Socialministeriet til et projekt, der skal hjælpe de ældre med at blive klar til nutidens digitale udfordringer.

Projektet skal understøtte de kursus- og undervisningsforløb, som allerede eksisterer, og derudover skal der tilbydes undervisning i eget hjem til de ældre borgere, der har svært ved at komme hjemmefra.