Ild i varebil på Kegnæsvej

27. maj 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, fredag, klokken cirka 13 blev der ringet 112 og Sydals Frivillige Brandværn kørte til Kegnæsvej, hvor der var ild i en varebil.

“Branden fik de frivillige brandmænd hurtigt slukket og fordi der var risiko for, at føreren af bilen har fået røg, så tilkaldte vi en ambulance, så han kunne blive tjekket”, siger indsatsleder Bo Olesen til SønderborgNYT.

Varebilen var på vej fra Kegnæs mod Skovby, da den brød i brand.