Skolelukningerne skal sendes i høring

Fra august skal Humlehøj-Skolen hedde noget andet. Pressefoto
Fra august skal Humlehøj-Skolen hedde noget andet. Pressefoto
21. november 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Et samlet Byråd godkendte den 11. oktober Budgetaftale 2024-27, hvor det fremgår, at Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen nedlægges fra 1. august og de to skoledistrikter samles i ét og tilknyttes en ny skole, som skal være på Humlehøj-Skolens matrikel.

Ifølge gældende lovgivning skal distriktsændringer og skolenedlæggelser sendes i høring hos berørte skolebestyrelser, ligesom skolenedlæggelser skal i offentlig høring med en frist på mindst otte uger for fremsættelse af indsigelser mod forslaget. Forslaget offentliggøres med en kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag skal Økonomiudvalget se på høringsforslaget og derefter skal det godkendes af Byrådet, som så sender det ud i høring.

Den endelige beslutning om lukning af skoler træffes på et byrådsmøde efter endt høring på møde og skal være truffet senest den 1. marts. Men det betyder ikke, at der ikke tages tilløb til en ny skole.

“Blandt andet holdes der snart en workshop, som skal handle om, hvad det er for en skole, der skal komme og der laves også andre ting, så skolen vil være klar til at tage imod elever fra august måned. Det er også rigtig mange regler, som forvaltningen skal følge – og det gør den selvfølgelig”, siger Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Jesper Smaling, til SønderborgNYT. Inden skolen åbner igen, skal den have navnet Humlehøj-Skolen skiftet til noget andet.

12. maj 2024 Sport, Sønderborg

Både tennisdamerne og -herrerne vandt

12. maj 2024 Sport

Damerne vandt 6-0 over Aarhus 1900 og herrerne vandt 5-1 over Tarup-Pårup fra Odense Begge hold var sat til at spille hjemme i Kurhusskoven i perfekte rammer med sol, nyudsprunget skov og rigtig gode grusbaner. Mange tennis interesserede kiggede da også forbi lørdag fra klokken 11:30, hvor herrernes 2. divisionshold lagde ud, inden det stærke […]

Læs mere...