Politikontrol: Ti busser fik ikke lov til at fragte spejdere hjem fra lejren

31. juli 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

350 busser, der skulle fragte børn hjem fra spejderlejr i Sønderborg blev tjekket igennem af politiets færdselsafdeling.

Det viste sig at være en glimrende idé, for det var ikke alle busser, som var gode nok til at køre videre.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

“Af de omkring 350 busser, der skulle afhente spejderne, tog vi – efter en målrettet visitation af busserne  – 33 af dem til en nærmere undersøgelse”, siger politiinspektør Michael Weiss.

En af de 33 busser fik klippet nummerpladerne på stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og yderligere ti busser blev indkaldt til syn”, siger Michael Weiss.

Ved tjekket fandt man ud af, at tre af de ti busser havde bremsefejl.

Der var fejl ved styrekuglerne hos de syv andre.

Alle ti busser – der altså skulle have kørt børn hjem fra lejr – blev derfor taget ud af drift.

3. maj 2024 Debat, Sønderborg

Læserindlæg: Sønderborg skal være ‘UNICEF Børnevenlig By og Kommune’

3. maj 2024 Debat

Byrådsmedlemmerne, Jesper Smaling og Jesper Larsen, Socialdemokratiet, skriver: Vores forslag har Børne- og Uddannelsesudvalget på dagens udvalgsmøde bedt forvaltningen om at forberede til et beslutningsoplæg med henblik på at indgå en samarbejdsaftale med UNICEF om at blive Børnevenlig By og Kommune. En børnevenlig by er en kommune der vedholdende og målrettet arbejder for børn og […]

Læs mere...