Alt for mange børn kommer til skade med fyrværkeri

27. december 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 27. december til og med den 1. januar er det lovligt at anvende fyrværkeri i Danmark. Fyrværkeriet kan se flot ud på nattehimlen, men det farlige krudt er også årsag til, at mange danskere kommer ud for en ulykke. Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital indsamler ulykkesstatistik fra alle sygehuse i Danmark for de to døgn omkring nytåret. For nytårsdøgnet 2016/17 viser tallene, at børn stadig fylder meget i statistikkerne.

”88 børn var sidste nytår ude for en ulykke med fyrværkeri. Det er nogenlunde på niveau med det, vi har set de seneste år, men stadig alt for mange. Af de 88 ulykker er var der 22 skader på hænder og 27 øjenskader. 11 af ulykkerne blev kategoriseret som alvorlige”, siger overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital om skaderne sidste nytårsdøgn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk beskyttelsesbrillerne og forebyg øjenskader

I en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Børneulykkesfonden blandt 1004 forældre med børn under 16 år, svarer fire ud af fem, at deres børn altid bruger beskyttelsesbriller nytårsaften. Og netop beskyttelsesbrillerne er et af de områder, der stadig skal sættes ind overfor ifølge overlæge Jens Lauritsen i en pressemeddelelse. Kun 64 procent af de børn, som har oplyst, om de anvendte beskyttelsesbriller eller ej, havde nemlig beskyttelsesbriller på.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser desværre, at mange børn stadig ikke har briller på, og det kan give alvorlige øjenskader, som kan følge børnene resten af livet. Det kan ikke siges nok, hvor vigtigt det er at bruge beskyttelsesbriller lige meget, om man er barn eller voksen, og om man er tilskuer eller selv tænder op”, siger Jens Lauritsen, som også håber, at Sikkerhedsstyrelsens nye kampagne med video og virtual reality kan få flere unge til at bruge briller og holde afstand.

Mange ulykker i dagtimerne den 1. januar

Artiklen fortsætter under annoncen

 Ulykkes Analyse Gruppens opgørelse viser, at mange børn ankommer til skadestuerne lige inden og efter midnat, når der traditionen tro skydes af i hele landet. Men mange ulykker sker også i dagtimerne den 1. januar. Opgørelsen viser, at knap hver tredje skadetilkomne barn under 15 år (33 %) ankom til skadestuerne imellem kl. 13 og 17 om eftermiddagen.

”Vi kan se, at mange ulykker sker den 1. januar. Måske skal det sidste nytårsfyrværkeri fyres af, eller også finder børnene krudtrester fra natten før. Om forældrene er med ude at skyde af, eller om børnene er ude alene eller med vennerne, ved vi ikke, men vi kan se, at ca. halvdelen af de 88 tilskadekomne børn selv har fyret krudtet af”, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden. Hun fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi opfordrer til, at forældre skaber nogle klare regler for brugen af fyrværkeri og tager dialogen med børnene om, hvem, hvor, hvornår og hvordan, man fyrer krudt af. Og så er det vigtigt, at forældrene selv er gode rollemodeller – det kan have stor betydning for børnenes omgang med fyrværkeri også på længere sigt”.

 

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...