Byrådsmedlem Preben Storm ser positivt på den nye ældrereform

Musikfest på Mølleparken Plejecenter. Arkivfoto: Ole Kæhler
Musikfest på Mølleparken Plejecenter. Arkivfoto: Ole Kæhler
19. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ældre kan se frem til mere selvbestemmelse og faste teams i hjemmet, og medarbejderne får sat deres faglighed fri til at skabe det gode ældreliv. Med aftalen bliver der frigivet tid fra bureaukratiske opgaver til, at medarbejderne i faglige fællesskaber i højere grad kan bruge tid på kerneopgaven omsorgen og plejen af de ældre.

Det skriver Ældreministeriet torsdag i en pressemeddelelse.

“Det er selvfølgelig godt, at det blev en bred aftale og efter at have skimmet den igennem, så glæder jeg mig over, at vi skal arbejde med små teams, om vi jo allerede har gjort i en tid”, siger næstformanden i Social, Senior og Handicap-udvalget, Preben Storm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen og aftalepartierne – Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Radikale – er i dag, torsdag, blevet enige om en ny ældrereform. Aftalen kommer til at frisætte ældreområdet, og tilgangen til området vil grundlæggende blive ændret, så vi i fremtiden vil styre på kvalitet og bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Desuden udvider reformen borgerens frie valg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så glæder det mig, der skæres ned på mængden af tilsyn og det gør det også, at der sættes en ekstra milliard kroner af. Penge kan vi jo altid bruge”, siger Preben Storm til SønderborgNYT. Han tilføjer, at han ikke er faldet over noget i reformen, som kommer til at koste kommunen betydeligt flere penge.

Ældre skal i højere grad kende de medarbejdere, der kommer i deres hjem, og derfor skal faste teams udbredes. Aftaleparterne har til dette formål afsat et ekstra engangsbeløb på 376,1 millioner kroner i år ud over det varige løft på en milliard kroner. Helhedspleje skal være det bærende princip, og det indebærer, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb. Målet med helhedspleje er, at hjælpen og plejen i langt højere grad end før gives som et sammenhængende forløb, der koordineres med den enkelte ældre ud fra det aktuelle behov, skriber ministeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med aftalen får ældreplejen også en milliard kroner ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen. For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens sættes der 30 millioner ekstra af til forebyggelse af forråelse. Tilsyn på plejehjem forenkles og samordnes.

Borgere får bedre grundlag for at vælge mellem plejehjem med åbenhed om beboertilfredshed, og de får også flere typer af plejehjem at vælge imellem. Aftalen åbner for flere friplejehjem, og kommunale plejehjem får mulighed for at blive lokalplejehjem med flere frihedsgrader. Både offentlige og private leverandører får mulighed for at levere alle pleje- og omsorgsforløb, så det understøtter målet om helhedspleje og faste teams. Samlet understøtter reformen bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed og forandringskraft.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Kommende Netto-byggeri skal gennem en miljøvurdering

1. maj 2024 Politik

Salling Group ønsker at opføre og drive en Netto-butik ved Porten i Sønderborg. Projektet medfører  foruden opførelse og drift af butikken anlæg af p-pladser, to pyloner samt udvidelse af et eksisterende vejkryds på Aabenraavej/Alssundvej med en venstresvingsbane. Projektet har været i høring og på baggrund af de indkomne høringssvar har bygherre bedt om, der laves […]

Læs mere...