Debat: SONFOR sikrer lokalt ejerskab i vindmølleparken i Lillebælt

29. januar 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

SONFORs formand Ellen Trane Nørby og næstformand Tom Hartvig Nielsen svarer Borgerpartiet:

Tillad os at bringe fakta og det lokale perspektiv ind i sagen om havmølleprojektet Lillebælt Syd, skriver SONFORS formand og næstformand i deres svar på Borgerpartiets indlæg på SønderborgNYT.

Med salget af aktieandele i Lillebælt Syd er havmølleprojektet i Lillebælt kommet et stort skridt nærmere en etablering. Projektet har fået en ejerkreds med eksekveringskraft. TotalEnergies har de erfaringsmæssige og økonomiske muskler, der skal til for at bygge et så stort og komplekst projektet. European Energy har mange års erfaring med udvikling af offshore vindenergiprojekter, og i SONFOR skal vi sikre den lokale forankring af projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af den lokale forankring er en køberetsordning, hvor 20 procent af det samlede projekt kan købes af borgere med bopæl eller fritidsbolig i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra havmølleparken. Køberetsordningen gælder derfor for borgere i Sønderborg Kommune og for borgere på den anden side af Lillebælt. Der er altså mulighed for, at borgere kan investere i og tjene på projektet. Hvis alle 20 procent bliver solgt, ender SONFOR med 12 procent af aktierne, og dermed et samlet lokalt ejerskab på 32 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salget af aktiemajoriteten i Lillebælt Syd er vigtig for SONFOR, fordi vi som kommunalt ejet forsyningsselskab hverken kan eller skal etablere og drifte et så stort og risikofyldt energiprojekt som en havmøllepark er. Vores kerneopgave er fortsat vandforsyning, spildevand, renovation og fjernvarme.

For SONFOR er havmølleparken dog vigtig, da det er planen at udvikle en kobling af havmøllepark og en kommende PtX til andre dele af forsyningssektoren. Formålet er, at den enes restprodukt bliver den andens værdifulde ressource. Fx vil SONFORs renseanlæg levere renset spildevand til en teknisk vandproces til brug i PtXen, og overskudsvarmen fra PtXen vil kunne bruges direkte i fjernvarmenettet. Denne sammenkobling af sektorer bliver til gavn for klimaet og til glæde for forbrugerne i hele Sønderborg-området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med hensyn til miljøkonsekvenserne af havmølleprojektet vil vi gerne invitere alle kommunens borgere og Borgerpartiet til at deltage i den kommende offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten for Lillebælt Syd. Her vil Borgerpartiet og andre kunne læse og forholde sig til de konkrete vurderinger af det konkrete projekt. Det må være vigtigere end at lytte til Assens Kommune og den lokale modstandsforening på Helnæs ’Red Lillebælt’, der primært er bekymret for havmøller i udsigten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi inviterer samtidig Borgerlisten til at deltage i det kommende borgermøde i Sønderborg. Her vil Borgerlisten kunne høre, hvad Sønderborg Kommune og borgerne i Sønderborg mener om projektet. Den offentlige høring med borgermøde finder sted i februar til april 2024.

9. oktober 2024 Politik, Sydals

Det bliver billigere at genoprette Kegnæsdæmningen

9. oktober 2024 Politik

Udvalgets næstformand er glad for at kunne meddele, at Teknik, By og Boligudvalget har vedtaget en revideret og mere økonomisk model for genopretningen af vejen til Kegnæs. Den nye model forventes at koste væsentligt mindre end 10 millioner kroner. ”Den oprindelige vurdering pegede på en genopretning til 57 millioner med ny betondæk og kystbeskyttelse. Jeg […]

Læs mere...