Flere indbrud i Sønderborg

15. oktober 2014 Uncategorized

Indbrudstyvene fortsætter med at hærge i Sønderborg-området her i efterårsferien, fortæller Sv. E. Lassen, vagthavende ved Lokalpolitiet i Sønderborg.politi

Fra søndag middag til tirsdag aften gik det ud over beboere i en lejlighed i Voldgade i Sønderborg. Her knuste gerningsmanden en rude i et kældervindue for at komme ind lejligheden, der blev rodet igennem. Det lykkedes tyven at slippe af sted med smykkeskrin, sølvtøj og amerikanske dollars. Den samlede værdi er ikke oplyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet har også fået en anmeldelse om yderligere et indbrud i Møllegade i Sønderborg, hvor der i ferien foreløbig har været to af slagsen. Ved det seneste brød en tyv ind gennem en terrassedør ved hjælp af et koben og rodede rundt i huset. Det er ikke opgjort, hvad der er stjålet. Indbruddet er sket i perioden fra søndag midnat til tirsdag aften.

Og det foreløbig sidste indbrud på politiets liste omfatter et hus på Hertug Hans Vej i Sønderborg. Her kom tyven ind gennem en bagdør og brækkede yderligere en indvendig dør op for at komme videre ind i huset. Der er stjålet hævekort, Euro og guldarmbånd – den samlede værdi er ikke oplyst. Indbruddet er sket tirsdag mellem kl. 7.00 og 23.43.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. september 2023 Politik, Sønderborg

Hvor er Sønderborg Kommunes handicappolitiske visioner?

28. september 2023 Politik

Handicapbevægelse i Sønderborg inviterer til møde om visioner for handicapbevægelsen i Sønderborg. Mødet skal foregå i MultiKulturhuset sal den 23. oktober fra klokken 19 ”Vi er naturligvis interesseret i at høre om tankerne bag besparelserne, om prioriteringerne som vores politikere gør, om kommunens henvendelse til KL og regeringen, ja om alle de tiltag og initiativer, […]

Læs mere...