Fyraftensmøde: Bliv klædt på til at stemme om forsvarsforbeholdet

23. maj 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Sidste debat inden afstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni, finder sted i salen i MultiKulturhuset i Sønderborg tirsdag den 31. maj klokken 16.00-18.30.

Her bliver der mulighed for at få indblik i alle aspekter af spørgsmålet om en eventuel ophævelse af forsvarsforbeholdet, idet deltagerne i panelet repræsenterer både ja og nej-tilhængerne, ligesom der er en neutral deltager med stort kendskab til landets sikkerhed og forsvar.

Sidstnævnte er oberstløjtnant af reserven ved Flyvestation Skrydstrup, advokat Thorbjørn Philippsen, som er chef for Fighter Wing reserve., skriver Socialdemokratiet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ja-siden repræsenteres af  folketingsmedlem og socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht, mens formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite  repræsenterer nej-siden.

Der er mange modsatrettede opslag på internettet og ikke alle har rod i virkeligheden. Derfor er debatten en god mulighed for at finde ud af, hvad der er op og ned, inden afstemningen dagen efter.

Alle kan deltage i et fyraftensmøde, hvor der er en beskeden entré på 25 kroner, som indkluderer en sandwich og kaffe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beløbet kan indbetales via MobilePay til 3142 4369. Har man ikke MobilePay, kan tilmelding ske til [email protected].

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...