God stemning på Byrådets budgetseminar

11. september 2020 Politik Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Byråd har været samlet torsdag og fredag til budgetseminar på Sandbjerg Gods for at sætte rammerne for kommunens budget i 2021 – og meldingen er, at der er god stemning omkring processen.

“Der har været mange gode drøftelser, og for mig er det godt tegn på, at vi formentlig kan samle Byrådet bag en fælles budgetaftale. Så jeg er fortrøstningsfuld forud for de kommende forhandlinger”, siger borgmester, Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

For at kigge frem er man nogle gang nødt til at kigge bagud – og det har Byrådet brugt en del tid på under budgetseminariet. Byrådet har blandt andet kigget på alle de beslutninger, der er truffet de seneste år, men også de beslutninger, der er truffet i forbindelse med Corona. Det har givet et samlet overblik over blandt andet alle de kommunnale anlægsinvesteringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været vigtigt for alle byrådsmedlemmer, at vi har et samlet, fælles billede af, hvor meget vi faktisk har sat gang i og hvor meget vi skal nå de kommende år. Også fordi det giver et ret stærkt billede af, hvor meget vi udvikler for fortsat at være en attraktiv kommune”, siger Erik Lauritzen.

Derudover har Coronaens betydning for økonomien været et emne på budgetseminariet. Det skyldes, at coronakrisens konsekvenser skaber stor usikkerhed i forhold til arbejdsmarkedet – ikke mindst hvordan jobsituationen fremover vil se ud og hvordan det kan påvirke kommunens økonomi.

1. maj 2024 Kultur, Nordborg

Kirkeministeriet sender penge til Egen Kirke

1. maj 2024 Kultur

By, Land og Kirkeministeriet sender 74.810 kroner til istandsættelse af Egen Kirke. I alt 16 kirker får i år tilskud fra kirkeistandsættelsesordningen. De øvrige 15 modtagere er placeret over det meste af landet; en kirke på Ærø, to kirker på Fyn, syv kirker i Sydjylland og fem kirker i Midt- og Vestjylland. Nationalmuseet har vurderet […]

Læs mere...