Kommunen taber færre sager ved Ankestyrelsen

Børne- og Uddannelsesforvaltningen træffer årligt 5000 afgørelser
Børne- og Uddannelsesforvaltningen træffer årligt 5000 afgørelser
26. oktober 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når der afgøres sager i kommunen – det kan være på social- eller børneområdet – så er det ikke altid borgerne mener, at kommunen har behandlet sagen rigtigt – og så beder de Ankestyrelsen om at se på den. For få år siden viste det sig, der var al mulig grund til at anke, fordi der var fejl i tre ud af fire sager.

Onsdag fik Byrådet et overblik, der viste, hvordan det går med sagsbehandlingerne og afgørelserne efter den seneste gennemgang, som er for året 2022.

Der tages omkring årligt 25.000 afgørelser på social- og seniorområdet og 5.000 på børneområdet og i 2022 var der fejl i 0,05 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har arbejdet meget på at blive bedre og år for år er vi også blevet det”, sagde borgmesteren og gav ordet til Asger Romme Andersen fra Enhedslisten.

“Det er dejligt, at antallet af tabte sager falder og jeg ved, at Danske Handicaporganisationer og Dansk Handicap Forbund siger det går bedre med sagsbehandlingen. Men vi er slet ikke mål”, sagde Ager Romme Andersen.

“I tvivlstilfælde sendes der sager til Ankestyrelsen og det er en konfliktopbygning, der ikke alene forlænger sagsbehandlingstiden, men også rammer familier, som har brug for hjælp”, sagde han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forleden sagde Thorkild Olsen fra Danske Handicaporganisationer:

“Jeg håber på, at borgerne får den hjælp, som de skal have første gang de søger og ikke først efter en ankesag og den tredje sagsbehandling. Her i Sønderborg er det blevet bedre. Medarbejderne tager i flere tilfælde end tidligere den rigtige beslutning første gang”.

Jesper Smaling fra Socialdemokratiet sagde, at sagsbehandling ikke blot er et valg mellem sort eller hvidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er mange gang kompliceret og jeg er sikker på, vores medarbejdere gør det bedste, som de kan”, sagde han.

Ellen Trane Nørby, politisk ordfører fra Venstre, var helt klar i sin melding:

“Vi skal sætte mennesket foran systemet. De, der henvender sig, er jo borgere, der beder om hjælp”.

På et byrådsmøde for år tilbage sagde Jan Prokopek Jensen fra Socialdemokratiet:

“Jeg har ikke det mindste imod vi taber en ankesag, men så skal det være fordi vi gør for meget – ikke for lidt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT TV sendte direkte fra byrådsmødet og du kan se udsendelsen her.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...