Red Barnet og SOS Børnebyerne inviterer til hyggeeftermiddag med Mette Rasmussen

Minispirekoret. Pressefoto
Minispirekoret. Pressefoto
11. februar 2023 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Søndag den 19. marts kl. 14 inviterer SOS Børnebyerne og Red Barnets lokalgrupper i Sønderborg til en spændende og underholdende eftermiddag i Ulkebøl Forsamlingshus, som serverer kaffe, boller og lagkage.

Mette Rasmussen er kendt som mangeårig dirigent for Sønderjysk Pigekor og har været primus motor i oprettelsen af Det Sønderjyske sangcenter, som tilbyder en bred vifte af sang- og kormuligheder for især børn, men også for voksne.

Hun vil med al sin energi og entusiasme for kor og sang fortælle om arbejdet under overskriften: Bagom Sønderjysk Pigekor og Drengekor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke uden hårdt forarbejde, at det f.eks. lykkedes, at Sønderjysk Pigekor kunne rejse til USA og give koncerter eller til Sydkorea½ for at deltage i en international korkonkurrence. Alt det og meget mere skal vi høre om, skriver SOS Børnebyerne og Red Barnet i en pressemeddelelse.

Desuden får vi besøg af Minispirekoret, som vil synge et par sange for. Minispirekoret er de yngste på sangcentret, og vi er glade for, at de vil komme og give os en god oplevelse.

Tre kunsthåndværkere vil udstille og sælge deres ting, og en del af overskuddet går til SOS Børnebyerne og Red Barnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet deles mellem Red Barnets arbejde blandt udsatte børn og familier i Sønderborg kommune – bl.a. oplevelsesklubber for både danske familier og indvandrer/flygtningefamilier, og SOS Børnebyernes arbejde på Zanzibar – bl.a. forebyggende arbejde blandt fattige familier og plejefamilier til efterladte børn.

Billetter til 165 kroner kan købes på Mobilpay 30 63 89 95 og på Turistkontoret i Perlegade.