Sønderborg Forsyning meldt til Politiet – bruger privat grund som lagerplads

9. juli 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Forsyning indfører til september et nyt affaldssorteringssystem med tre affaldsbeholdere og en miljøkasse som standardløsning for almindelige husstande.

I juni begyndte Sønderborg Forsyning at køre nye affaldsbeholdere ud til 87.000 husstande.

Henrik Juul Jensen fra Nordborg har meldt Sønderborg Forsyning til Politiet for at overtræde Grundlovens § 73 stk 1.

“Sønderborg Forsyning prøver at tiltvinge sig ret til, at benytte sig af min grund som gratis lagerplads for affaldsbeholdere og ifølge Grundlovens § 73 stk 1 har man krav på godtgørelse”, siger Henrik Juul Nielsen til SønderborgNYT, som ikke ser nogen mening i, at de tre affaldsbeholderne og miljøkassen er landet på hans grund flere måneder inden, han skal bruge dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis ikke jeg vil have dem stående, så skal jeg betale forskellige ekstra gebyrer for at vente med at få dem leveret til jeg skal bruge dem. Det ser jeg som en trussel”.

Hans Erik Kristoffersen, som er direktør i Sønderborg Forsyning, siger til SønderborgNYT:

“Jeg er bekendt med anmeldelsen og afventer Politiets sagsbehandling og derfor har jeg ikke yderligere kommentarer”.

Foto: Per Franson – Ved Nordals Idrætscenter stod nogle af de affaldsbeholdere, der skal ud til 87.000 husstande inden september.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...