Sønderborgs borgere skal tage aktivt del i lokalpolitik

5. maj 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når der skal sættes kryds på stemmesedlerne til kommunalvalget til november, så vil under halvdelen af de nye vælgere dukke op på valgstederne. Det viser en undersøgelse om unges interesse i lokalpolitik.

– Det er ganske enkelt ikke godt nok og derfor har Fælleslisten taget initiativ til, der bliver gjort noget, der kan få de unge førstegangsvælgere til både at stemme og måske interessere sig for lokalpolitik, siger Bjarke Valeur Bruhn-Rasmussen fra Fælleslisten. Han sidder blandt andet i Borger- og Demokratiudvalget, hvor en af flere opgaver er at styrke dialogen med borgerne og inddrage dem i beslutninger på en række områder.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Fælleslisten vil gerne have ansat en såkaldt Ungekoordinator, der skal have fokus på de 18 – 29-årige og vedkommende skal være med til at formulere en Ungepolitik, der har fokus på de unges muligheder i Sønderborg, siger Bjarke Valeur Bruhn-Rasmussen. Derudover har Borger- og Demokratiudvalget lavet en lang liste over initiativer, der skal forklare de unge førstegangsvælgere, hvad lokalpolitik er og hvordan den berører deres hverdage og muligheder.

Bjarke Valeur Bruhn-Rasmussen vil have flere unge til at gå op i politik.
Artiklen fortsætter under annoncen

Selv er han til hver en tid parat til at fortælle om sit eget parti eller rettere sin egen liste, Fælleslisten.

– Vi er ret moderne og skal ikke slå op i en bog, når vi skal tage stilling til, hvad vi mener i de enkelte sager. Vi er på ingen måde låst fast af en eller anden ideologi, siger lokalpolitikeren. For ham handler politik om at tage vare på de fælles rammer og muligheder, så flest muligt bliver glade og tilfredse. Ikke om at leve op til en eller anden ideologi, hvor succeskriteriet er nedfældet i manuskripter på forhånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I lokalpolitik handler det ikke om enten den blå eller den røde vej, men den bedste vej, siger han. Og netop derfor kan det være en fordel ikke at være låst af et bestemt tankesæt.

Borgerne skal med på råd

– I Fælleslisten vil vi gerne have borgerne med på råd, inden der skal stemmes ja eller nej i Byrådssalen. Derfor er der gennem et års tid arbejdet på en Borgerinddragelsesplan, der tog sin begyndelse med et møde på Alsion, hvor borgerne kom med deres bud på, hvad de vil inddrages i og hvordan, siger fælleslistemanden. Efter borgermødet blev der holdt møder med særligt inviterede og derefter diskuterede udvalget tingene igennem og har forfattet en omfattende plan for borgernes muligheder for at få indflydelse på beslutningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Inden Byrådet lukkede skoler var der en god proces, hvor vi sendte fire scenarier i høring og borgere, der reagerer på høringer skal notere sig, at vi har diskuteret tingene grundigt, inden de sendes ud. Vi lytter, men en høring er ikke en garanti for, at vi laver noget om, siger byrådsmedlemmet.

Omkring dette bord fordeles de fælles goder.

– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi nogle gange holder debatmøder om forskellige initiativer, inden vi er begyndt at skrive på dem, så sagerne er helt åbne, når borgerne bliver spurgt, siger han. Han nævner, at byrådsmedlemmer er konstruktive i deres tilgang til de forskellige sager og det er en god idé, borgerne også er det. Han fortæller, at Fælleslisten til hver en tid stiller op til debat, når nogle borgere ønsker det og netop gennem dialog med de folkevalgte, er det muligt at påvirke beslutninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Politik handler jo om dialog, kommunikation og inddragelse, siger Bjarke Valeur Bruhn-Rasmussen. Nu er der en køreplan for borgerinddragelsen og Fælleslisten synes, det er en fordel, selvom planen er ganske omfattende.

– Planen gør det meget mere konkret og håndgribeligt, siger den unge politiker.

Byrådet hører os ikke

Det er ikke længe siden, Byrådet, som en del af ProjectZero, bestemte, hvor der skal stilles store vindmøller op. Og det er bestemt ikke alle borgere, der er lykkelige over, at de skal bo tæt ved en vindmølle, som efter deres mening kan være sundhedsskadelig. Borgerne har skrevet høringssvar, men alligevel får de vindmøller i “baghaven”. De føler, at de ikke blev hørt af politikerne i Byrådet.

Unge fra 18 år er med til at bestemme, hvem der skal have en stol i Byrådssalen.

– De møder troligt op til byrådsmøderne med deres bannere, der viser, de er imod vores beslutning og det er fint, de udtrykker sig. De skal dog notere sig, at Sønderborg har 76.000 borgere, så der vil ske ting og sager, der ikke falder helt i smag med samtlige indbyggeres ønsker, siger Bjarke Valeur Bruhn-Rasmussen til Sønderborg Nyt.

 

 

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...