Stop Madspild Lokalt delte en masse overskudvarer ud

Frivillige gør klar til uddelingen. Foto: Ole Kæhler
Frivillige gør klar til uddelingen. Foto: Ole Kæhler
24. december 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lillejuleaften ved 23-tiden var der omkring 70 mennesker, som kom indenfor i Sønderborg Fremads klubhus, hvor en stor gruppe frivillige delte overskudsvarer ud. Varerne kom fra lokale supermarkeder og restauranter.

“Jeg er med i Stop Madspild Lokalt, hvor vi har arrangeret en uddeling Lillejuleaften, fordi der er mange familier, der er klemt økonomisk og det her hjælper dem”, siger Malene Christensen fra trekløveret, som udgør den lokale styregruppe.

“Det vigtige i julen er jo ikke alle de dyre gaver, men at hjælpe, vise næstekærlighed – og så må mine børn, Anouk, Frida, Coco og Onyx undvære deres mor i aften”, siger Malene Christensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes styregruppekollegaer, Joan Jørgensen og Lene Vennberg er med, fordi de begge har tiden til det og fordi de synes ideen er god og giver mening.

“At hjælpe familier, som er økonomisk pressede giver rigtig god mening”.

De mennesker, som fik mulighed for at forsyne sig fra bordene, de blev lukket ind i grupper og alting gik i uventet god ro og orden.

“Folk gav plads til hianden og der var ingen, der skubbede bare ragede grådigt til sig”, siger styregruppen.

Du kan SE BILLEDER HER.