Sydbank i Sønderborg siger: ‘God ferie – med de rigtige kort på hånden’

29. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Forestil dig, at du er taget på sommerferie i udlandet, og bedst som du skal til at betale for en lækker middag ude i byen, bliver du mødt af en tjener, der fortæller dig, at dit kort er afvist, skriver Sydbank i en pressemeddelelse.

Desværre havner danskere hvert eneste år i en situation, der ligner denne, fordi de ikke har dækket sig godt nok ind med betalingskort. En af de hyppigste grunde til et afvist kort er, at beløbsgrænsen er nået. Mange overser, at man for eksempel på et Visa/Dankort højst kan bruge 25.000 kroner i udlandet på 30 dage. Det lyder måske af meget. Men hvis man har brugt kortet til at betale flyrejse og hotelophold med, får pengene hurtigt ben at gå på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hav flere kort med

Derfor er det en god ide at have mindst to betalingskort med per person. Dels for at have en højere samlet beløbsgrænse at bruge af, dels i tilfælde af, at dit kort skulle blive beskadiget, spærret eller stjålet. Og hvis du alligevel skal anskaffe dig et ekstra kort, så kan det være en fordel at vælge et kort med en højere forbrugsgrænse end Visa/Dankort.

Du skal samtidig være opmærksom på, at hvis du betaler med Apple Pay eller Google Pay, bliver pengene trukket fra hhv. Visa- eller Mastercard-delen af Visa/Dankort eller Mastercard Dankort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du Visa/Dankort, og ønsker du højere forbrugsgrænser inden ferien, så anbefaler vi, at du udskifter det med et Mastercard Debit eller Mastercard Dankort, hvor du kan bruge op til 200.000 kr. om måneden.

Endelig bør du sikre dig, at dine kort ikke udløber, inden du når hjem igen, skriver Sydbank.

Glem ikke rejseforsikringen

Ligegyldig hvor du rejser hen, kan du trygt tage af sted med din rejseforsikring med dit Sydbank Mastercard.

Forsikringen, der er tilknyttet bankens Mastercard, træder nemlig allerede i kraft ved bestillingen, og du er også dækket, selvom rejsen ikke er betalt med kortet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan vælge mellem rejseforsikringer på flere forskellige niveauer. Afhængigt af hvilken korttype du vælger, dækker forsikringen bl.a. sygdom og lægeudgifter, hjemkaldelse, hjemtransport, afbestilling og erstatningsrejse.

Hvis uheldet er ude

Skulle det uheldige ske, at dit kort bliver væk undervejs, skal du hurtigst muligt kontakte Nets eller dit pengeinstitut. Kort kan spærres døgnet rundt. Bliver dit kort stjålet, har du pligt til at melde det til det lokale politi for at mindske eventuelt misbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glem ikke valuta

Med lokal valuta kan du betale de steder, der ikke tager imod kort.

Danske kroner kan kun anvendes meget få steder i udlandet. Derfor bør man ikke medbringe danske kroner til udlandet. I stedet anbefaler vi, at man i stedet medbringer minimum to internationale betalingskort, eller veksler til udenlandske valutaer før afrejse.

Garder dig mod misbrug

En god regel er aldrig at lade fremmede være alene med dit kort – heller ikke på restauranten. Heldigvis har man efterhånden fået bærbare terminaler mange steder, så betaling kan ske, hvor du er, for eksempel ved bordet i restauranten. Men hvis tjeneren gør mine til at tage kortet med ud i bagbutikken, så gå med, så det er dig selv og ikke tjeneren, der bruger dit kort i terminalen. Og så gælder det gode, gamle råd naturligvis stadigvæk: Opbevar aldrig pinkoden sammen med kortet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gebyr på kontanthævninger

Lige så vigtigt er det at være grundig, hvis du hæver lokal valuta i en pengeautomat i udlandet. Det koster nemlig et gebyr og man skal være meget påpasselig og sørge for at betale gebyret i lokal valuta – vælger du at betale gebyder med danske kroner, så kan det koste op til 10 procent af det beløb, der hæves.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...