Uden mad og drikke du’r svømmere ikke

Jacob Nortvig. Foto: Sønderborg Svømmeklub.
Jacob Nortvig. Foto: Sønderborg Svømmeklub.
17. maj 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften skulle 26 unge konkurrencesvømmere fra flere sønderjyske svømmeklubber spidse ører. De var nemlig inviteret til et spændende foredrag om kost og sportsernæring af Svøm Danmark.

”Konkurrencesvømning er kendetegnet ved 10 til 20 timers ugentlig træning, hvilket er en del mere træning end så mange andre sportsgrene kræver”, sagde udviklingskonsulent i Svøm Danmark, Flemming Sørensen. Dertil kommer, at konkurrencesvømmerne er unge mennesker, som er i udvikling og vokser – og de er altid er sultne. Derfor er den rigtige kost og ernæring alfa omega.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jacob Nortvig, der er en anerkendt ekspert inden for sportsernæring fortalte, hvordan svømmere kan optimere kosten for at opnå den bedste udvikling og præstation både til træning og konkurrencer samt ikke mindst den bedste trivsel i hverdagen i skolen og sammen med venner og familie. Det handler ikke alene om, hvad man spiser men også, hvornår svømmerne spiser i forbindelse med træning og konkurrencer, skriver Sønderborg Svømmeklub.

”Der er helt afgørende for svømmernes fysiske udvikling og præsentationer, at de spiser en rigtigt sammensat kost i forhold til typen og mængden af træning og ikke mindst husker at passe måltiderne ind på de rigtige tidspunkter i en travl hverdag med skolegang og træning”, sagde Jacob Nortvig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er noget, som den 14-årige svømmer, Mikkel Fangel, fra Svømmeklubben Sønderborg kan bekræfte:

”Jeg er temmelig kræsen og jeg ved godt, at jeg er nødt til at spise noget mere forskelligt mad, hvis jeg skal kunne svømme hurtigere”.

Mikkel Fangel deltog tidligere på måneden i træningsweekend i København, hvor talentfulde unge svømmere fik mulighed for at træne sammen med svømmere fra det danske landshold.

”Det var en super fed oplevelse og det ville være ærgerligt, hvis min kræsenhed skulle vinde over min ambition om at vinde flere medaljer”, sagde Mikkel Fangel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pasta, havregryn og rigeligt med væske

Jacob Nortvig understregede, at der ikke findes noget entydigt svar på, hvad der er den perfekte kost. De unge svømmere blev opfordret til at mærke efter sult, tørst og ikke mindst det gode humør som indikator for, om de får tilstrækkeligt at spise og drikke.

Han gav tre gode råd til en sund og varieret kost i en travl hverdag:

Det skal være sjovt at spise, men ikke perfekt

Spis mere i en travl hverdag med skole og sport

Artiklen fortsætter under annoncen

Mad skal være en del af træningsrutinen

Jacob Nortvig er en anerkendt ekspert inden for sportsernæring og har tidligere holdt foredrag og forløb for flere sportsklubber i Danmark, herunder Horsens Svømmeklub og Team Danmark-klasserne. Til dagligt er Jacob Nortvig underviser på ISI Idrætsefterskole, hvor han underviser i ernæring og sportsernæring. Sideløbende er han en del af Team Danmarks ernæringsfaglige netværk og ernæringsansvarlig for Elite Sports Akademi Aarhus og Elitesport Horsens.

3. maj 2024 112, Broager

Bilist kørte ind i en dieselstander

3. maj 2024 112

Torsdag morgen klokken 07:20 kørte en varebil ind i dieselstanderen ved SuperBrugsen i Borager. “Han kørte fra stedet, men der er åvervågning, så vi kontaktede det firma, der har varebilen og de vil ringe tilbage til os, når de finder frem til, hvem der kørte bilen”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal.

Læs mere...